For udenforstående skulle man måske ikke tro det. Men når det kommer til badedragter, findes der både træningsdragter og deciderede konkurrence badedragter.
Men hvorfor så lige det, hvad er forskellen og hvad skal det gøre godt for?
Det kommer jeg blandt andet ind på i denne guide, hvor jeg også kommer ind på hvilke dragter jeg har testet til at være de bedste og hvor du kan købe din nye stævnedragt.
Helt konkret, kommer jeg i denne guide ind på:
Så lad mig starte med at tage hul på de første punkt; hvad der er det unikke ved en konkurrence badedragt i forhold til en almindelig.
Selvom dragterne først og fremmest er fremstillet til at vi ikke skal være nøgne i bassinet, er der nemlig en række store fordele ved konkurrenceudgaverne. Og vi snakker altså meget betydningsfulde fordele, der nemt kan være forskellen på at vinde eller at blive nummer fire!
Den største betydningsfulde forskel, er materialet de er lavet i. Hvor de almindelige badedragter er lavet med øje for højest mulig komfort og længste levetid, er konkurrencedragterne udelukkende lavet med henblik på at opnå en så høj fart som muligt.
Almindelige træningsdragter er produceret i nylon og polyester. Det gør at de er rigtigt gode til at holde pasformen, ligesom de er klorresistente. Sidstnævnte gør blandt andet, at de er gode til at holde sine farver i rigtigt lang tid.
Omvendt er konkurrence dragter, lavet i det mere eksotiske polyamid og elastan. Det gør at de er super vandafvisende og elastiske, så de kan udvide sig og dermed sidde meget tæt om kroppen.
Jo tættere dragten sidder på kroppen, jo mindre vandmodstand vil der være. Og det samme gør sig gældende når det kommer til vandafvisning, da dragten så vil skyde vandet fra sig i stedet for at suge det ind og dermed gøre dragten tungere.
En konkurrencedragt skal sidde stramt. Meget stramt. Derimod er det ikke super nødvendigt at en træningsdragt skal sidde lige så stramt.
En almindelig træningsdragt skal være let og ligetil at tage på. En stævnedragt skal derimod være så svær at tage på, at det den første gang, vil tage 15 til 20 minutter at iføre sig den.
Derfor skal du typisk også vælge en stævnedragt der er fire numre mindre end din almindelige træningsdragt. Så bruger du eksempelvis størrelse 30 i UK-størrelser, skal du som udgangspunkt have en UK-størrelse 26.
Hvis du vil svømme stævner i din badedragt, skal den være godkendt af Fina (Fédération Internationale de Natation, det internationale svømmeforbund). Og det er stævnedragterne, hvorimod de fleste træningsdragter ikke er godkendt.
Bevares, nogle træningsdragter er Fina-godkendte. Men som udgangspunkt er det ikke tilfældet, så hvis du skal stille op i officielle stævner under Fina (som de danske stævner alle er), skal du altså bruge en stævnedragt.
Udover de klare fordele ved en konkurrencedragts egenskaber, er der altså også en psykologisk fordel ved at have en konkurrencedragt på. Og det psykologiske er altså ikke at undervurdere!
Når du har en konkurrencedragt på, er du sikker på at du har det bedste af det bedste på. Du ved at du i det mindste er ligestillet med dine konkurrenter, når det kommer til din badedragt.
Hvis du eksempelvis står på startskamlen i en normal badedragt og dine konkurrenter har en konkurrencedragt på, vil din hjerne automatisk underspille dine egne chancer. Det er ikke ligefrem noget der er godt, når du skal være 100 procent sikker på dine egne evner.
Du vil helt automatisk føle dig hurtigere i en konkurrencedragt. Og hvis du føler dig hurtigere, bliver du også hurtigere. Også selvom det virker primitivt.
Der er ganske enkelt ikke noget værre end at have forberedt sig til fingerspidserne, uden at dit udstyr følger mål med dine evner. Og er der også styr på udstyret, gør dét i sig selv, at du opnår en psykologisk fordel!
Jeg har allerede været en lille smule omkring, hvad der gør konkurrencedragterne så hurtige. Men nu vil jeg komme ind på de tre absolut vigtigste punkter, som gør disse dragter så meget hurtigere.
Du kender det ligeså godt som jeg selv; når du tager din træningsdragt af efter en tur i bassinet, er den tung af alt det vand den har suget til sig. Og det er ikke hensigtsmæssigt når du gerne vil svømme hurtigt.
Jo lettere din dragt er, jo hurtigere kan du svømme i den. Og jo mindre vand den suger til sig, jo mindre vandmodstand er der også i den.
Der er to fordele ved kompression. Først og fremmest vil det øge blodgennemstrømningen i dine muskler, der har den fordel med sig, at du hurtigere kan få flyttet mælkesyren væk fra musklerne. Det vil sige at der enten går længere tid før du syrer til, eller at du kan arbejde hårdere før musklerne syrer til.
Dernæst gør kompressionen også at du bliver presset mere sammen. Det gør dig mere hydrodynamisk, så du oplever mindre vandmodstand. Har du eksempelvis en meget lille delle, vil kompressionen presse dellen ind, så den ikke skaber modstand i vandet.
Kort sagt, giver kompressionen dig en tyndere profil i vandet.
Du tror måske ikke det betyder så meget. Men i jagten på millisekunder, gør det en stor forskel om din dragt har sømme eller ikke. Og i en konkurrencedragt, er der ingen sømme.
Når det kommer til vandmodstand, er det vigtigt at vandet kan flyde hen over dragten så nemt som muligt. Og hvis vandet støder på en sømning, vil der opstå turbulens, som medføre øget vandmodstand.
Så ved at fjerne sømningerne og i stedet samle dragten ved hjælp af andre sømløse metoder (som eksempelvis ved at smelte materialerne sammen), bliver vandmodstanden markant mindre.
Når alt kommer til alt, handler det om at få dragten til at fungere som et ekstra lag skind i stedet for at stykke tøj.
At en konkurrence badedragt er hurtigere, er der med førnævnte punkter, derfor ingen tvivl om. Men hvor meget hurtigere er en konkurrencedragt så lige?
Det vil jeg give dig et ret klart svar på nu.
Hollandske forskere har nemlig testet konkurrencedragter til at give en 16,6 procents nedsættelse i vandmodstand i forhold til en standard træningsbadedragt når svømmeren glider i en streamline position. Og 5,2 procents nedsættelse i vandmodstand når det kommer til svømning i vandoverfladen.
Det er altså ret markant! Og det giver dig blandt andet en længere glidefase, så du svømmer længere pr. armtag, der resulterer i en bedre svømmeøkonomi.
Så kort fortalt; en konkurrencedragt lader dig svømme hurtigere, bare lettere!
Jeg håber at du nu er blevet meget klogere på, hvad en stævnedragt er og hvad der gør dem så hurtige. Det kan derfor være, at du nu overvejer om du også selv skal have sådan en dragt, så du kan blive hurtigere til dine stævner.
Men før du køber en dragt, er der et par ting, som du bør overveje. Og de ting, er det jeg nu vil komme lidt ind omkring.
Dette punkt, er det måske klart vigtigste. For konkurrencedragter kan nemt være dyre, så du bør tage stilling til hvor mange penge du er villig til at investere i din egen fart.
Som udgangspunkt vil jeg sige, at jo hurtigere du er, jo mere vil du få ud af de fordele en konkurrencedragt har. Særligt ved de små marginaler, som eksempelvis dem der opstår, når dragten ikke har nogen syninger.
Samtlige fordele ved en konkurrencedragt, vil dog i en eller anden grad komme til gavn for alle.
Jeg vil alligevel lige tillade mig at komme med nogle små forslag, som jeg har rangeret efter hvor mange ugentlige træninger du har.
Hvis du er helt ny konkurrencesvømmer og har op til 2-3 ugentlige træningspas, vil det være nok med en dragt i begyndersegmentet. Og her er der ikke noget der slår Arena ST 2.0 i enten junior- eller voksenmodel, alt efter din alder.
Arena ST 2.0
Juniormodellen skal du have, hvis du er op til 13 år gammel. Og voksenmodellen skal du have, hvis du er 14 år eller ældre.
Priserne på denne dragt er i omegnen af 850 kroner for juniorudgaven og 1000 kroner for voksenudgaven. Så her er vi i den billige ende af prisspektret inden for konkurrencedragter, selvom den faktisk gør det rigtigt godt.
Hvis du træner 3-5 gange om ugen og gerne vil have en bedre dragt end dem i begyndersegmentet, vil jeg anbefale dig at gå med en dragt som.
Arena Carbon Air 2
Prisen på denne dragt er i omegnen af 2500 kroner, så den koster noget mere end Arena ST 2.0. Til gengæld er den markant mere optimeret, blandt andet med horisontale bånd af karbonfibre der eksempelvis hjælper dig med at stabilisere din core.
Træner du mere end fem gange om ugen, vil jeg sige at du er blandt de mere seriøse svømmere. Og så kræver det også en seriøs konkurrencedragt. Og så kommer du ikke udenom Arena Carbon Flex eller Arena Carbon Core FX.
Arena Carbon Flex
Arena Carbon Core FX
Forskellen på de to dragter, er egentligt at Core FX er en nyere udgave af Carbon Flex. Egenskaberne er de samme, men der er en lille designmæssig forskel. Og så kan Carbon Flex ofte fås lidt billigere, da det er en ældre model.
Dragtens karbonfibre hjælper blandt andet med at give støtte omkring benene, så det er nemmere at holde benene i vandoverfladen. Og så er de to dragter her, begge med en fænomenal flydeevne.
Begge dragter ligger til en normalpris i omegnen af 3200 kroner. Det er i den høje ende indenfor konkurrencedragter, men til gengæld får du også det ypperste af det ypperste.
Én ting er egenskaberne, din nye dragt skal have. Men du skal naturligvis også selv synes at den er fed. Dragten kan hjælpe dig med at blive nok så hurtig, men hvis du ikke selv synes du ser hurtig ud med den, mangler du den psykologiske effekt.
Nogle dragter fås kun i et enkelt design, imens andre har flere designs at byde på. Så kig alle modeller igennem og find det design du bedst kan lide.
Lad mig lige starte med at slå fast, at dette afsnit som udgangspunkt ikke er for alle. Det er mere gældende for svømmere på det øverste eliteniveau, der skal have de sidste 0,2 procent på sin side.
Nogle stævnedragter er mere specialiserede til enkelte stilarter end andre. Så hvis du eksempelvis er specialist i 100 meter bryst, vil du få det allermest optimale ud af en dragt der er udviklet til lige præcis den stilart og den distance.
Herunder har jeg samlet hvilke dragter der er specialiseret til de enkelte stilarter og distancer. Men hav for øje, at alle dragter kan bruges til alle typer svømning. Nogle dragter giver bare en meget, meget lille fordel i enkelte stilarter.
Svømmer du et mix af alle stilarter og distancer, er nedenstående konkurrence badedragter gode:
Hvis dit fokus er medley eller 400, 800 og 1500 meter crawl (eller begge), giver nedenstående dragt de sidste marginaler. Det gør den, fordi de er mere fleksible og har knap så meget kompression, da der ikke er så stor en mængde laktat der skal frigøres fra musklerne.
Arena Carbon Air 2
Hvis du er begynder eller en gennemsnitlig konkurrencesvømmer, vil Arena Carbon Air 2 også gøre sig godt på de andre stilarter og distancer.
Hvis du har speciale i 50 og 100 meter bryst eller fly, eller 200 meter crawl og rygcrawl, er nedenstående en dragt der giver dig de sidste specialiserede marginaler. Den kombinerer nemlig en god blanding af fleksibilitet og kompression, der er gavnligt til for den mængde af laktat din krop udskiller på disse stilarter.
Arena Carbon Flex
Arena Carbon Core FX
50 og 100 meter crawl og rygcrawl får musklerne til at udskille gigantiske mængder laktat. Derfor er det vigtigt at dragten giver maksimal kompression, så dine muskler ikke så nemt syrer til.
Til gengæld er fleksibilitet ikke en stor nødvendighed. Og derfor er nedenstående dragter det bedste valg til 50 og 100 meter crawl og rygcrawl:
Arena Carbon Ultra
Arena Carbon Glide
Vi er nu nået så langt, at tiden er kommet til at komme ind på hvilke konkurrence-dragter der er de bedste. Og lad mig sige det med det samme; de ligger alle meget jævnbyrdigt. Faktisk vil jeg gå så langt, til at sige, at de forskellige dragters kvaliteter afhænger af svømmeren der har den på.
Herunder har jeg lavet et lille skema, der viser fordele, ulemper og overvejelserne ved de forskellige dragter. Alle facts er noget jeg er kommet frem til, ved at lytte til mine kvindelige svømmekollegaer i svømmehallen, der har brugt dragterne til de forskellige stilarter og distancer.
Skemaet er ikke en hundrede procent facitliste. Men jeg håber det giver dig et godt overblik over hvilke dragter der er de bedste, indenfor de stilarter og distancer du specialiserer dig i.
Arena St. 2.0 Begynder-model | Watery Rapidskin Begynder-mode | Arena Carbon Air 2 Sub-topmodel | Arena Carbon Flex Udgående model | Arena Carbon Core FX Topmodel | Arena Carbon Glide Topmodel | Speedo LZR Pure Intent Topmodel | |
Ca. pris | 950 kr | 725 kr | 2500 kr | 2900 kr | 3350 kr | 3700 kr | 3800 kr |
Egenskaber | Som en almindelig træningsdragt, bare vandafvisende | Som en almindelig træningsdragt, bare vandafvisende | Maksimal komfort, mindre kompression | Høj kompression og høj komfort | Høj kompression og høj komfort | Maksimal kompression, mindre komfort | |
Stilarter og distancer | Alle stilarter | Alle stilarter | 400, 800 og 1500 meter crawl, samt 400 meter medley | 50 og 100 meter bryst og fly, samt 200 meter crawl og rygcrawl | 50 og 100 meter bryst og fly, samt 200 meter crawl og rygcrawl | 50 og 100 meter crawl og rygcrawl | Alle stilarter |
Til nybegynder | Vælg denne uanset hvad | Vælg denne uanset hvad | |||||
2-3 ugentlige træninger | Vælg denne hvis prisen er vigtig | Vælg denne hvis prisen er vigtig | Vælg denne hvis prisen er ligegyldig | ||||
3-5 ugentlige træninger | Vælg denne hvis prisen er vigtig | Vælg denne hvis prisen er ligegyldig | Vælg denne hvis prisen er ligegyldig | Foretrækker du Speedo, så vælg denne | |||
5-10 ugentlige træninger | Vælg denne hvis prisen er ligegyldig | Vælg denne hvis prisen er ligegyldig | Vælg denne hvis du er sprinter | Foretrækker du Speedo, så vælg denne | |||
Kan købes her | Kan købes her | Kan købes her | Kan købes her | Kan købes her | Kan købes her | Kan købes her |
Som du måske allerede har opdaget, tegner der sig et mønster af at de bedste konkurrence-badedragter, er fra Arena. Og det synes jeg uden tvivl er tilfældet. Men hvad er det så forskellen er på de forskellige Arena-dragter?
Det vil jeg give dig en forklaring på herunder.
Arena ST NEXT er beregnet til både træning og konkurrence. Den har en åben ryg og er lavet i en materialekombination, der giver fornuftig hydrodynamik og kompression på de mest kritiske steder.
Det forøger farten og giver muskelstøtte, hvor det er nødvendigt.
Den åbne ryg får dig til at føle en grad af frihed, samtidigt med at et indbygget bånd, giver støtte til coremuskulaturen.
Fordele og ulemper ved Arena ST NEXT:
Arena Carbon Air 2 har integrerede horisontale kulfiberbånd, der giver støtte i særligt core-området. Samtidigt støtter den også kroppen på de steder, der har tendens til at blive overstrakt.
Selve dragten er lavet ud af ét stykke materiale, der er blevet sømmet sammen på steder, der ikke har betydning for vandmodstanden. Og det at dragten er lavet i ét stykke, gør at dragten fungerer som et ekstra stykke skind. Det vil altså sige at den absorberer mindre vand, der i sidste ende giver mindre vandmodstand og som også hjælper dig med at glide længere og lettere pr. armtag.
Inde i selve dragten, er der tre forskellige paneler, der alle sammen er indsat til at øge bevægelsesfriheden. Blandt andet er der ikke meget kompression i brystområdet, så du lettere kan trække vejret. Til gengæld er der kompression omkring de muskler, der er mest kritiske.
Fordele og ulemper ved Arena Carbon Air 2:
Arena Carbon Core FX har alt den støtte og kompression du har brug for. Den er udstyret med både horisontale og vertikale kulfiberbånd, der giver din coremuskulatur og dine hårdtarbejdende muskler masser af støtte og kompression.
Samtidigt er der også indbyggede bånd der løber fra toppen af numsen og ned til baglårene. Disse bånd hjælper dig med at holde dine ben oppe i vandoverfladen, selv når du bliver træt.
Hele dragten er bygget i ét stykke, hvor kulfiberbåndende er lagt ind i. Det gør at den sidder ultra tæt, så du opnår så lav en vandmodstand som overhovedet muligt. Og da disse bånd er indlagt strategiske steder, støtter de hvor de skal og gør dig fri omkring skuldre og brystet.
Hele dragten er sømløs, så den føles vitterligt som et ekstra lag skind, når først du har fået den på.
Fordele og ulemper ved Arena Carbon Core FX:
Watery Rapidskin 2.0 er beregnet til både træning og konkurrence. Den har en åben ryg og er lavet i en materialekombination, der giver fornuftig hydrodynamik og kompression på de mest kritiske steder.
Det forøger farten og giver muskelstøtte, hvor det er nødvendigt.
Den åbne ryg får dig til at føle en grad af frihed, samtidigt med at et indbygget bånd, giver støtte til coremuskulaturen.
Fordele og ulemper ved Watery Rapidskin 2.0:
Arena Carbon Glide er den ultimative konkurrence badedragt, hvor alle de nyeste teknologier er blevet brugt. Ligesom sin ældste lillebror Arena Carbon Core, har den både vertikale og horisontale kulfiberbånd, der giver støtte og kompression til din coremuskulatur og øvrige muskler.
Derudover er den også udført i et specielt materiale, som Arena kalder Hydroglide Fabric. Det giver den absolut mindste mængde af vandmodstand, der overhovedet er muligt med nutidens teknologi. Og kombineret med at dragten sidder virkeligt tæt, giver det blot endnu mindre vandmodstand.
Kort sagt, lader den dig glide længere og lettere, end andre dragter på markedet.
Og så har dragten også muskelaktiverende kulfiberbånd, der aktiverer dine muskler allerede før du hopper i bassinet.
Fordele og ulemper ved Arena Carbon Glide:
Jeg har allerede været kort inde på det i starten af denne guide. Men når det kommer til størrelserne, er det vigtigt at du finder den helt rigtige størrelse, for at få størst muligt udbytte ud af din dragt.
Som tommelfingerregel, skal du med en konkurrencedragt, gå fire hele størrelser ned fra din normale træningsdragt. Så hvis du bruger UK-størrelse 30 i din normale dragt, skal du som udgangspunkt ned i en UK-størrelse 26 i en konkurrence badedragt.
Metoden med at gå fire størrelser ned, er dog kun en tommelfingerregel. Det bedste er at finde en dragt ud fra dine egne mål.
Hvis du køber din nye konkurrencedragt hos svømmebutikken Watery.dk, har de heldigvis gjort det nemt at sammenligne størrelser inde under hver dragt. Der har de nemlig billeder af forskellige svømmere i forskellige størrelser, så du nemmest muligt kan sammenligne.
Hvis du allerede har en konkurrencedragt og gerne vil købe en ny, men er i tvivl om hvordan størrelserne matcher hinanden mellem de forskellige mærker, har jeg herunder lavet et lille skema der sammenligner størrelserne fra Arena, Speedo og TYR.
Arena St 2.0 Junior | 8-9 år | 10-11 år | 12-13 år | ||||
Arena St 2.0 dame | 22 UK | 24 UK | 26 UK | 28 UK | 30 UK | ||
Watery Rapidskin Junior | 10-11 år / 140 cm | 12-13 år / 152 cm | |||||
Watery Rapidskin Dame | 22 UK | 24 UK | 26 UK | 28 UK | 30 UK | 32 UK | |
Arena Carbon Air 2 | 22 UK | 24 UK | 26 UK | 28 UK | 30 UK | 32 UK | |
Arena Carbon Flex / Core FX | 22 UK | 24 UK | 26 UK | 28 UK | 30 UK | 32 UK | |
Arena Carbon Ultra / Glide | 24 UK | 26 UK | 28 UK | 30 UK | 32 UK | ||
Speedo LZR Pure Intent | 23 UK | 24 eller 25 UK (oftest 25) | 26 UK | 27 UK | |||
TYR Venzo | 23 UK | 24 UK | 25 eller 26 UK | 27 eller 28 UK | 29 eller 30 UK | ||
TYR Avictor | 23 UK | 24 UK | 26 eller 26 UK | 27 eller 28 UK | 29 eller 30 UK |
Hvis du allerede nu har en Arena St 2.0 i pigemodellen og gerne vil op i en større størrelse i samme model, skal du op i en størrelse 24 UK. Præcis som jeg også har skrevet i skemaet ovenfor.
Jeg har efterhånden oplevet mange piger ude i svømmeklubberne, der kommer til at købe en størrelse 22 UK når de skal op i en voksenmodel. Men 22 UK er mindre end 12-13 års-modellen, så svømmerne får altså en dragt der er mindre end den de havde i forvejen.
Derfor; hvis du skal skifte fra pigemodellen i størrelse 12-13 år og op i en voksenmodel, skal du vælge en størrelse 24 UK.
Når du har betalt mange penge for din konkurrencedragt, er jeg sikker på at du også gerne vil have gavn af den så længe som muligt. Og når det kommer til det, findes der heldigvis et par vedligeholdelsestips der får din dragt til at holde længere:
Når du har din dragt på, udvider du materialet den er lavet i. Og jo længere tid du har den på, jo mere udvider du den. Og når dragten bliver udvidet, mister den stille og roligt sin stramme pasform og dens evne til at komprimere dine muskler.
Derfor er det ikke en god ide at træne i din konkurrencedragt, ligesom det ikke er en god ide at have den på, når du ikke svømmer.
Du skal dog helst heller ikke tage den af og på mellem dine heats til svømmestævnerne. Når du tager den af og på, strækker du materialet ekstra meget. Så tag dragten på lige inden dit første heat og tag den så først af lige så snart umiddelbart efter din sidste svømning.
Når du ikke svømmer mellem dine heats, er det vigtigt at du iføre dig et stykke tøj udover din konkurrencedragt. Det skal du gøre for at minimere risikoen for at skarpe genstande som eksempelvis negle, laver hul i dragten.
Det er ligegyldigt hvad du har uden over. Det kan være en t-shirt og et par shorts. Så længe du blot har noget på, der beskytter dragten.
Inden du skal i vandet, så afsæt god tid til at få dragten på. Jo hurtigere du forsøger at få den på, jo større er risikoen for at du enten river hul i den eller udvider den unødigt. Og det er særligt det at udvide den unødigt, der er mest kritisk.
Det samme gør sig gældende når du skal tage den af igen. Tag dig god tid. Du vil ikke strække materialet for meget, for så mister den sin evne til at sidde så tæt som muligt.
Så som udgangspunkt, jo længere tid du bruger på at tage den af og på, og jo mere blidt du gør det, jo længere tid holder din konkurrencedragt.
Når du har tager dragten af, så lad være med at forsøge at rense den med vand og sæbe under den varme hane. Eller endnu værre, vask den ikke i vaskemaskinen.
Fyld blot koldt vand i en balje eller andet, læg dragten ned i den og bevæg den rundt i vandet uden brug af vold. Det er længe nok.
Når du er færdig med din sidste svømning, så forsøg ikke at tørre den ved at vride den. Tag den i stedet med hjem, pakket ind i et håndklæde. Det forhindrer den våde dragt i at gøre resten af din taske våd.
Alt andet lige, anbefaler jeg altid at transportere din dragt i et håndklæde. På den måde risikerer du ikke at dit svømmeudstyr ved et uheld, kommer til at lave hul i dragtens materiale.
Som jeg var inde på i forrige punkt, må du ikke vride dragten for at tørre den. Læg den i stedet til tørre et sted hvor den ikke får direkte sollys.
Her er det vigtigt at du ikke hænger dragten til tørre. Men at du i stedet lægger den til tørre på en ren overflade. Hvis du hænger den, vil vægten fra vandet være med til at strække materialet. Og det vil du ikke have, når du gerne vil forlænge levetiden på den.
Som jeg har været lidt inde på tidligere, så brug ikke din konkurrencedragt til træning. Det udsætter den for unødig stræk. Så brug kun din dragt når du er til konkurrencer. Og har du flere konkurrencedragter, så brug kun den bedste du har, når du er til de allervigtigste stævner.
Når du kun bruger din konkurrencedragt til stævner, vil du også føle dig meget mere flyvende når du får den på. Og alene dét, giver dig en stor psykologisk fordel!
Jeg har efterhånden hørt mange spørgsmål og problemstillinger omkring stævne badedragter ude i svømmeklubberne. Og dem der går mest igen, er hvor mange dragter man bør have, hvordan man lettest tager dragten på og hvor stramt den skal sidde.
Så for at hjælpe dig lidt i forhold til de spørgsmål du højst sandsynligt sidder med, forsøger jeg herunder at give dig svaret på de tre forskellige spørgsmål.
Dette spørgsmål bliver oftest stillet af forældre. For en konkurrencedragt er uden tvivl en stor investering. Og de ældre og voksne svømmere, har ofte flere end én stævnedragt.
Men til det vil jeg sige, at det ikke er højest nødvendigt med to dragter. Særligt ikke i de små svømmeklasser. De ældre svømmere, svømmer både indledende heats og finaler på den samme dag, så her vil det være en fordel med flere stævnedragter.
Men som barn, er det ikke umiddelbart en nødvendighed. Det er først når man når op i 16-17 års-alderen at det vil være en god ide med to konkurrence badedragter. Indtil da, vil det være længe fint med bare en enkelt.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at en stævnedragt er svært at tage på. Og sådan skal det også være. Du vil også gerne passe bedst muligt på den, så du vil heller ikke hive og vride for meget i den.
Jeg har derfor lavet en lille instruktion i, hvordan du nemmest muligt tager din dragt på uden at ødelægge den.
Giv dig selv mindst 30 minutter i omklædningsrummet til at blive helt tør, før du tager dragten på. Og husk at du ikke skal have en anden badedragt på indenunder.
I enden af begge ben, er der et gummibånd der er beregnet til at holde din dragt på plads på benene. Vip dem op, så du nemmere kan glide dine ben igennem.
Sæt dig ned og før langsomt én fod gennem dragtens ben af gangen. Dette kan tage op til 30 minutter i alt, så giv dig selv rigtigt god tid!
Træk forsigtigt dragten op til knæene og lad være med at bruge negle. Hvis det er nødvendigt, så brug tynde stofhandsker for at forhindre neglene i at rive hul i dragten. Og træk forsigtigt ét ben af gangen.
Sørg for at begge dragtens ben sidder ligeligt på dine ben. Så paneler, mønstre og så videre, skal sidde nøjagtigt det samme sted på begge ben, uden at være snoet eller trukket rundt.
For at passe bedst muligt på ikke at strække dragten for meget, så træk den forsigtigt én centimeter op af gangen. Så undgår du unødig stræk og vrid i materialet.
Jo længere du får trukket dragten op, jo sværere at den at trække i. Særligt når du når op over knæene. For at passe bedst muligt på dragten, så skift mellem hvert ben i små stykker af gangen (cirka én centimeter).
Den sværeste del af at tage en konkurrencedragt på, er når du skal have den op over hofterne. Særligt hvis du i forvejen er født med brede hofter! Sørg for at hele dragten er trukket op over din knæskal, før du trækker dragten op over hofterne.
Det er i den her fase du bliver mest udmattet og højst sandsynligt også stiller spørgsmålstegn ved, om dragten er for lille. Men det er helt normalt. Den er designet til at være så stram!
Før du trækker skulderremmene op, så sikre dig, at du har trukket hele dragten så højt op som overhovedet muligt. Jo tættere du kan få selve dragten op til skuldrene, jo mindre skal du strække i remmene. Og jo mindre du skal trække, jo mindre strækker du den.
Når hele dragten er på plads alle steder på kroppen, så vip den nederste del af benene ned. Altså den del, du har vippet op med gummibåndene. Og så er du klar til at svømme!
Der er mange der virkeligt kommer i tvivl om hvor stramt dragten skal sidde, når først de prøver at tage den på. For de er virkeligt svære at tage på. Og det er meningen, for en konkurrence badedragt skal sidde meget stramt!
Dragten skal være så stram og tætsiddende, at det tager 15-20 minutter at tage den på første gang. Så som du kan fornemme, skal den altså sidde virkeligt stramt.
Jeg håber at du nu er blevet meget klogere på alt du skal vide, når du gerne vil købe en konkurrence badedragt. Jeg har i hvert fald gjort mit bedste, for at sætte dig ind i sagerne.
Og så melder det næste spørgsmål sig; hvor kan du løbe en stævnedragt?
Og her må jeg sige, at svaret er ret enkelt. Der er ingen almindelige sportsforretninger der sælger disse high-tech dragter, så du skal købe den hos en specialist indenfor svømning. Og her er min varmeste anbefaling, at købe den hos Watery.dk.
Udover at de har gjort rigtigt meget ud af at komme med eksempler på helt konkrete størrelser, har de også et rigtigt stort udvalg. Ikke bare af stævnedragter, men også af svømmeudstyr. Og så gør deres dag-til-dag levering, at du har din dragt allerede dagen efter du har bestilt.
Dertil har de også en fænomenalt god score på Trustpilot!
Derfor anbefaler jeg dig, at købe dit nye konkurrence badetøj hos Watery.dk.