Vandklar.dk ejes og drives af Watery.dk. Følgende anbefalinger er derfor udarbejdet baseret på Waterys egne ekspertvurderinger og kundeanmeldelser. Alle links i følgende artikel peger ind på Watery.dk.
Lær mere her
Hvis du gerne vil få dig en lærerig oplevelse ud over det sædvanlige, kan observation af livet under havoverfladen være en ting, der giver dig netop dette. Men for at få en ordentlig og komfortabel oplevelse, har du brug for en god dykkermaske.
I denne guide får du en grundig introduktion til alt, der er værd at vide om dykkermasker. Samtidig deler vi vores anbefalinger til, hvilke modeller du bør overveje – afhængigt af dine behov og præferencer.
Sådan vælger du den rette dykkermaske – Vores anbefalinger
I disse videoer hjælper vi dig med at finde den helt rigtige dykkermaske. Der er nemlig rigtig mange muligheder, og vi vil hjælpe dig med at gøre det overskueligt. Vi gennemgår de forskellige typer af dykkermasker, og fortæller hvilke overvejelser du skal gøre dig, for at finde det rigtige par.
Dykkermaske til børn
Dykkermaske til voksne
Bedste dykkermasker ifølge vores vurdering
Bedste dykkermaske til børn, til prisen (4 -12 år): Watery dykkermaske til børn – Cliff
Har lukket næse, så dit barn ikke får vand i næsen
Produceret i hårdføre materialer
Nem og hurtig at justere i størrelsen
Lavet i højkvalitets silikone
Giver et bredt og klart udsyn
Maskens silhuette er utrolig komfortabel at have mod huden
Ulemper ved Watery Cliff til børn
Kommer uden snorkel og svømmefødder. Prisen kan hurtigt rende op, hvis disse også mangler.
Det er ingen tilfældighed at Cliff masken til børn er blevet vores absolutte bestseller, når det kommer til dykker / snorkel masker. Der er flere unikke egenskaber, som ikke findes i andre masker, og gør det til en drøm at snorkle i timevis.
Cliff til børn er udstyret med én rem, som så er opdelt i enden, for at masken kommer til at sidde tæt og rigtigt – også gennem længere snorkelture. På remmene er små knopper tilføjet, så de netop også kommer til at blive siddende, hvor du sætter dem til at starte med.
Farverne, som Watery Cliff dykkermasken fås i, bliver ikke meget mere nordiske og stilfulde. Her i den flotte mørkerøde farve, men fås derudover også i grå, lyseblå, rød, grøn, mørkeblå, lilla og pink.
Cliff dykkermasken kommer i en helt gratis EVA boks, som er specielt udviklet til masken [værdi: 95 kr.].
Kundeanmeldelser af Watery Cliff
“Børnene har brugt dem hele sommeren og er super glade” (Emil S.)
“Topartikel, smuk, mit barnebarn er virkelig glad for den, tak” (Hasan S.)
“Virkelig gode og lækre dykkerbriller til vores datter, som for første gang ville dykke med hovedet under vand.” (Ulrikke L.)
Har lukket næse, så dit barn ikke får vand i næsen
Produceret i hårdføre materialer
Nem og hurtig at justere i størrelsen
Har et utroligt stort spænd i aldersgrupper der kan bruge den (4-12 år)
Giver et bredt og klart udsyn
Maskens silhuette er utrolig komfortabel at have mod huden
Fås i farverne blå og lyserød (til drenge og piger)
Ulemper ved Beco Ari
Kommer uden snorkel og svømmefødder. Prisen kan hurtigt rende op, hvis disse også mangler.
Hvis du skal shoppe en ny dykkermaske til dit barn, der er mellem 4 og 12 år gammel, er Beco Ari den bedste af sin art. Beco Ari er helt suveræne til at holde vandet ude af masken, samtidigt med at synsfeltet både er bredt og klart.
Næsen er lukket, så barnet undgår at få vand i næsen under brug. Det giver en mere tryg og behagelig oplevelse – især for børn, der endnu ikke er helt trygge ved vand.
Materialet er yderst komfortabelt at have mod huden, samtidigt med at elastikken også er nem og hurtig at justere. Derudover er materialet også meget hårdfør, så selvom dit barn skulle smide rundt med masken, går den altså ikke i stykker.
Se video med mig, Marvin, der hurtigt viser Beco Ari frem herunder og giver mit korte besyv på produktet
Kundeanmeldelser af Beco Ari dykkermaske
“Fint begyndersæt” (Maja B.)
“At det spænder over børn i alderen 4-12 år er for stort et spænd og er nok mere til den yngre ende af spændet.” (Morten U.)
“Det passer fint til min datter på 4år men ikke til min søn på 7 år.” (Karen M.)
“Vores datter har brug for briller til svømmetimer i skolen. Du er ophidset og ser frem til sommeren i poolen – du kan lide brillerne bedre end de små” (Babymarkt.de)
Ikke en stor ting, men det kunne have været rart med en drejespænde til at tilpasse elastikken.
Hvis du er voksen, måske meget økonomisk bevidst og gerne vil have den bedste dykkermaske til prisen, skal du købe Watery dykkermaske til voksne – Cliff. Det er nemlig voksenudgaven af den føromtalte model til børn.
Du får dermed nøjagtigt de samme kvaliteter, der giver dig en rigtigt god oplevelse i vandet. Du får både god komfort, bredt og klart udsyn og en maske der holder til at blive brugt igen og igen.
Elastikken er meget justerbar, så den passer til alle voksnes hovedstørrelser. Og så er næsen også lukket, så du ikke får vand i næsen.
Til prisen, er dette simpelthen den bedste dykkermaske jeg anbefaler.
Kundeanmeldelser af Watery Cliff dykkermaske til voksne
“Fantastisk dykkermaske, der kommer ikke vand ind under brug og den er meget behagelig” (Lianne G.)
“Komfortabel, sidder behagelig uden at efterlade mærker” (Sofie U.)
Har lukket næse, så vand ikke kommer næsen under vandet
Designet med øje for ergonomi, så den sidder rigtigt godt
Udført i komfortable og hårdføre materialer
Nem justering af størrelsen med elastikken
Giver et klart og bredt udsyn
Fås i grøn, rød og blå (til drenge og piger)
Ulemper ved Beco Bahia
Kunne have haft en drejespænde til at justere nakke-elastikken, men det har den ikke (elastikken fungerer dog upåklageligt alligevel)
Hvis du vil have de samme fordele og egenskaber som i den føromtalte Beco Ari, bare til dit barn mellem 12 og 18 år, skal du købe en Beco Bahia dykkermaske. Det er nemlig den samme model som Ari, bare til et større hoved. Og det gør den altså til den absolut bedste maske i denne kategori.
Materialerne er utroligt slidstærke og hårdføre, ligesom elastikken er nem at justere. Den har også lukket næse, samtidigt med at linsen giver et bredt og klart udsyn.
Derfor; er dit barn mellem 12 og 18 år og skal have den bedste dykkermaske, er det Beco Bahia du skal købe.
Se video med mig, Marvin, der hurtigt viser Beco Bahia frem herunder og giver mit korte besyv på produktet
Kundeanmeldelser af Beco Bahia dykkermaske
“Kvalitet god. Min søn – 11 år – svømmer kun med dykkerbriller, fordi han har noget følsomme øjne. Brillerne anbefales til 12-årige – i øjeblikket kommer vand stadig ind i næseområdet nedenfra, så det giver kun 4 stjerner, måske vil dette ændre sig over tid. Kan kun anbefale brillerne.” (Betina L.)
“Min datter på 9 år har været yderst tilfreds med denne dykkermaske.” (Anne-Christine M.)
Kommer med separate lukkede rum til begge øjne og næsen
Klare og bredde linser (bredt udsyn)
Todelt elastik, der giver mere komfort og minimerer risikoen for at masken ryger af
Er så komfortabel, at du kan have den på i flere timer uden gener
Nem justering af elastikken
Har en beskyttelsesanordning, der forhindrer elastikken i at løsne sig af sig selv
Ulemper ved Aqua Lung Hawkeye
Har en lidt højere pris end de øvrige dykkermasker på markedet. (Til gengæld får du det bedste af det bedste)
Hvis du er på udkig efter en dykkermaske i absolut topklasse – hvor prisen ikke er afgørende – er Aqua Lung Hawkeye et af de bedste valg. Det er en maske, der kombinerer høj komfort med fremragende funktionalitet.
Først og fremmest er den virkeligt komfortabel. Silikone-silhuetten er meget behagelig at have siddende mod huden i selv flere timer, ligesom elastikken er todelt, så du ikke får et stort tryk kun ét sted på baghovedet. Her fordeles trykket to forskellige steder, så masken både sidder bedre og ikke har brug for så meget spænd for at holde sig på plads.
Selve justeringen af elastikken går hurtigt. Og så er der også påmonteret en beskyttelsesanordning, der forhindrer elastikken i at løsne sig af sig selv.
Linsen er bred og klar, så du får det bedste udsyn. Og så er linsen to-delt, ligesom den kommer med et separat lukket rum til næsen.
Alt dette, gør den både super komfortabel og den bedste makker at have med, når du skal kunne se under vandet.
Se video med mig, Marvin, der hurtigt viser Aqua Lung Hawkeye frem herunder og giver mit korte besyv på produktet
Kundeanmeldelser af Aqua Lung Hawkeye dykkermaske
“Super godt udstyr, og bruger venlig. Og super hurtig levering,. Bestilt Mandag aften, levering Onsdag.” (Pia L.)
“Vi har købt 2 sæt og har ikke forstand på at snorkle, men vi viste dem til venner, og de var meget overraskede over den gode kvalitet, så nu glæder vi os til at prøve dem.” (Ruth R.)
Leder du efter en dykkermaske med snorkel? Så er disse de bedste…
Hvis du skal bruge din dykkermaske til snorkling, kommer du ikke udenom også at skulle investere i en snorkel. De kan købes separat, men du får en samlet billigere pris, hvis du køber et decideret snorkelsæt med både dykkermaske og snorkel.
Herunder finder du vores anbefalinger til de bedste snorkelsæt, baseret på erfaring og brugeranmeldelser.
Bedste dykkermaske med snorkel til voksne, til prisen: Watery Combo snorkelsæt til voksne – Cliff
BEDST TIL PRISEN SNORKELSÆT UDEN FINNER TIL VOKSNE
Der er gjort brug af slidstærke og komfortable materialer
Masken giver et bredt og klart synsfelt
Bredden på røret er fornuftigt stort, så du kan trække vejret ubesværet
Fås i grøn, blå, rød, hvid, sort og grå
Der medfølger et opbevaringsetui til masken
Er meget stærkt prissat
Ulemper ved Watery combo snorkelsæt – Cliff
Snorklen har hverken ‘én-vejs ventil’ eller en Dry top
Watery dykkermaske til voksne – Cliff, er den bedste du kan få til prisen. Og kombineret med Watery Cliff-snorklen, får du ligeledes det bedste snorkelsæt til prisen!
Egenskaberne læner sig generelt op af de samme, du får på topmodellerne. Heriblandt et bredt udsyn og komfortable materialer på masken, der er behagelig at have mod huden i flere timer af gangen.
Snorklen er ligeledes lige så komfortabel. Silikonemundstykket er rar at have i munden og snorklens rør, lader dig trække vejret nemt og ubesværet.
På trods af sin lave prissætning, får du altså egenskaber, der langt hen ad vejen er de samme som på de dyrere topmodeller. Og det gør dette sæt, til den bedste dykkermaske med snorkel til prisen.
Kundeanmeldelser af Watery combo snorkelsæt – Cliff
“Prisbillig, let at justere størrelsen. Derudover blev du stilfuld 😉” (Kristina N.)
Er udført i komfortable materialer på både masken og snorklen
Snorklens rør har en bred profil, så det er nemt at trække vejret
Fås i blå, grøn og lyserød (til drenge og piger)
Ulemper ved Aqua Sphere snorkelsæt Junior
Snorklen har hverken bølgebryder eller én-vejs ventil, så ved brug i relativt høje bølger, er der risiko for at der trækkes vand ind
Hvis prisen ikke er et issue og dit barn bare skal have den bedste af den bedste dykkermaske med snorkel, skal du købe et Aqua Sphere snorkelsæt Junior. Her er der nemlig tænkt over alle detaljer, så dit barn får den bedste og sikreste oplevelse i vandet.
Selve dykkermasken er smadrings-sikret, så selvom den skulle blive tabt eller smidt med, går linsen ikke i stykker. Samtidigt giver den smadrings-sikrede linse et både klart og bredt synsfelt.
Den er super nem at justere til alle hovedstørrelser i 4 til 12-års alderen. Og så er silikone-silhuetten både meget fleksibel og yderst behagelig at have på.
Den medfølgende snorkel har en bred profil, så der kan komme masser af luft igennem. På den måde bliver det nemmere at trække vejret og at puste ud igen. Tilmed er selve mundstykket også lavet i en komfortabel silikoneblanding, så den er behagelig at have i munden.
Aqua Sphere er kendte for at lave topprodukter indenfor mere eller mindre alle typer vandsport. Og dette snorkelsæt er absolut ingen undtagelse!
Røret på snorklen er ikke blandt de breddeste, så der skal arbejdes lidt mere med vejrtrækningen
Linsen er ikke decideret smadrings-sikret
Beco Ari har jeg omtalt tidligere i guiden, til at være den bedste dykkermaske til prisen til aldersgruppen 4 til 12 år. Og hvis du også vil have en snorkel med i købet, er Beco Ari stadig det bedste køb til prisen.
Materialerne på både dykkermasken og snorklen, er både hårdføre og komfortable at bruge. Og så sikrer de store linser, at dit barn får et bredt og klart synsfelt.
Kombineret med at remmen er nem at justere og at maskens silhouette er meget fleksibel, gør at sættet kan bruges i en meget bred aldersgruppe. Og så er selve snorklen også af den gode slags, hvor vejrtrækningen er problemfri under de fleste forhold.
Og så kommer dykkermasken med en lukket næse, der forhindrer vandet i at trænge op i barnets næse.
Se video med mig, Marvin, der hurtigt viser Beco Ari frem herunder og giver mit korte besyv på produktet
Maskens linse er anti-dug behandlet og giver et bredt udsyn
Produceret i meget slidstærke materialer
Nem justering af remmen
Ulemper ved Aqua Lung Combo Hawkeye
Er prissat som nogle af de dyreste sæt på markedet. (Til gengæld får du det bedste af det bedste!)
Aqua Lung Hawkeye er den bedste dykkermaske på markedet. Og med et Aqua Lung Combo Hawkeye dykkersæt, får du den bedste kombination af dykkermaske og snorkel til voksne og unge over 12 år.
Selve masken er både anti-dug behandlet og giver et suverænt bredt og klart udsyn. Remmen er også nem og hurtig at justere, der, sammen med den fleksible silikone-silhouette, gør at den passer til alle hovedstørrelser fra 12-års alderen og op.
Med i dette sæt, får du tilmed en snorkel med både bølgebryder og én-vejs ventil. Bølgebryderen har den klare fordel, at der ikke render vand ned gennem snorklen. Og skulle det en sjælden gang alligevel ske, er det nemt at komme af med det gennem én-vejs ventilen.
Her er der tænkt på alle detaljer. Og det kan så sandeligt mærkes ude i vandet!
Kundeanmeldelser af Aqua Lung Combo Hawkeye
“Fremragende levering, god pasform, fremragende luftrør med ventil.” (Arie B.)
“Købt som gave, har selv den samme, som fungerer fint.” (Ulrika L.)
Har du overvejet et full-face dykkersæt med snorkel og maske i én?
Hvis du vil have den absolut bedste snorkel-oplevelse, skal du have et full-face dykkersæt med snorkel og maske i ét. Det er denne type, som professionelle snorklere brugere. Og det er ikke uden grund.
Den store forskel på et almindeligt snorkelsæt og full-face dykkersæt med snorkel og maske, er at der på full-face modellerne, er integreret snorkel i selve masken. Snorklen er altså kort sagt, støbt som en del af masken.
Og så dækker et full-face dykkersæt også både øjne, næse og mund, så du er fuldt beskyttet under vandet.
Den vigtigste egenskab et full-face dykkersæt har, er at den kuldioxid du udånder, bliver adskilt fra den rene ilt du trækket ind. Så du får altså en meget bedre vejrtrækning.
Når du køber et full-face dykkersæt med snorkel og maske, er det utroligt vigtigt at du købe den helt rette størrelse. Som udgangspunkt, skal du måle afstanden mellem din hage og den øverste del af dit øje. Dette mål, i centimeter, skal du så bruge til at vælge den rigtige størrelse.
Bedste full-face snorkelsæt til børn (3-15 år) – Watery Oxygen – Fullface maske
BEDSTE FULL-FACE SNORKELSÆT TIL BØRN (3-15 ÅR), TIL PRISEN
Selve snorklen kan fjernes fra masken under transport
Utroligt solidt (lang levetid)
Ulemper ved Watery Oxygen – Fullface maske
Masken kan ikke bruges som kun et par dykkerbriller
Ligger prismæssigt i den meget høje ende indenfor snorkelsæt til børn
Hvis dit barn skal have den bedste snorkel-oplevelse, skal det have en Watery Oxygen – Fullface maske. Det er nemlig den klart bedste model til børn helt nede fra 3-års alderen og op til 15-års alderen.
Det er et ret stort spring. Det ved jeg. Men masken er så justerbar, at den vitterligt kan bruges i så stort et aldersspænd.
Og på trods af at kunne bruges i så stort et aldersspænd, sidder masken alligevel rigtigt godt til på hovedet. Den tager ikke vand ind, uanset om det er et stort eller et lille hoved. Og så er materialerne også super behagelige, så dit barn kan bruge den i flere timer uden gener.
Den fås i de to skrigende farver neon-grøn og pink, så hvis masken skulle blive forlagt på stranden, er den nem at finde igen.
Som en sidste bemærkning, vil jeg gøre opmærksom på, at masken er beregnet til børn der måler mellem 8 og 12 centimeter fra toppen af munden til toppen af øjenbrynene.
Fordele ved Watery Oxygen – Fullface maske til voksne
Stort og bredt udsyn
Din mund, næse og øjne er lukket helt inde
Materialerne er meget komfortable
Drejespænden på siden af masken, gør den nem at justere
Du kan fjerne snorklen fra masken under transport
Er udført i slidstærke materialer
Kommer med et mesh-net til opbevaring
Ulemper ved Watery Oxygen – Fullface maske til voksne
Masken kan ikke bruges som kun et par dykkerbriller
Ligger prismæssigt i den høje ende (Til gengæld får du det bedste af det bedste)
Hvis du selv vil have det bedste af det bedste full-face snorkelsæt, skal du have voksenudgaven af den jeg anbefaler til børn. Nemlig Watery fullface dykkermaske til voksne.
Det er nøjagtigt den samme model som til børn, bare i en større udgave, så den passer til voksnes ansigter.
Da modellen er den samme, får du også de samme fordele og egenskaber. Altså fordele som et bredt og klart udsyn, samt store justeringsmuligheder.
Full-face masken er lavet med en smart drejespænde, så du blot skal dreje spænden på siden, for at justere størrelsen på hovedet. Det er rigtigt smart og tillader dig hurtigt at spænde masken til ude i vandet, hvis du synes den sidder forkert.
Med Watery fullface dykkermaske får du en af de mest komfortable og underholdende oplevelser med snorkling. Masken leveres med et praktisk mesh-net, som gør det nemt at beskytte og opbevare den, når den ikke er i brug.
Masken er blandt de mest populære og roste modeller, særligt på grund af den gode pasform, klare sigtbarhed og lette vejrtrækning – ifølge både brugere og eksperter.
Bruger du styrke? Så kan du også få en dykkermaske med styrke
Hvis du er brillebruger, kan det være besværligt at snorkle. Dykkermasker er simpelthen for kompakte til at kunne have et par briller indenunder. Men hjælpen er nær, for nu om dage, kan du heldigvis få dykkermasker med styrke.
Så nu er det slut med at skulle være tvangsindlagt til at bruge kontaktlinser, hvis du gerne vil se noget under vand. Og det er uanset om du er langsynet eller nærsynet, for de fås i begge udgaver med forskellige styrker.
Når du har investeret i en dykkermaske, tænker jeg, at du også gerne vil have gavn af dem i så lang tid som muligt. Og vil du det, kommer du ikke udenom en lille smule vedligeholdelse.
Dykkermasker kræver dog ikke meget vedligeholdelse, så der er ingen grund til at være betænkelig på den front.
Sørg først og fremmest for, at du skyller masken i ferskvand efter hvert brug. Både saltvand og klorvand tærer hårdt på materialerne, så det er vigtigt at du får den skylles godt af i helt rent vand. Hver gang.
Dernæst skal du sørge for, at masken ikke er fugtig når du propper den i tasken eller etuiet. Hvis masken er fugtig, kan der dannes mug og svamp. Og det er hverken lækkert eller godt for levetiden.
Sidst, men ikke mindst, så opbevar din dykkermaske i et etui eller i en opbevaringspose. Så undgår du at linserne bliver ridset, eller at remmen er i direkte kontakt med noget, der kan skade den.
Kombiner dykkermasken med andet udstyr for en bedre oplevelse
Hvis du vil have den absolut bedste og sjoveste oplevelse med din dykkermaske, kan du med fordel kombinere den med nedenstående udstyr:
Svømmefødder
Svømmefødder er en god ting, når du ligger ude i vandet. Med et par svømmefødder på fødderne, kan du svømme meget hurtigere, end hvis du ikke har nogen på.
Det giver dig den fordel, at du kan bevæge dig hurtigere gennem vandoverfladen. Og at du hurtigere kan komme ned og op, når du dykker.
Svømmefødder fås i et væld af længder og hårdheder. Men til snorkling, anbefaler jeg at gå med enten de korte eller de mellemlange.
Forestil dig at du ligger i vandet og gerne vil have øjnene rettet konstant mod noget under overfladen. Det kan du ikke, hvis du også skal huske at trække vejret. Men med en snorkel kan du have dit hoved under vand hele tiden, samtidigt med at du trækker vejret.
Det er bare sjovere at holde øje med undervandslivet, når du bruger en snorkel.
Det er ikke sikkert at den gør det når den er helt ny. Men før eller siden sker det, at din dykkermaske begynder at dugge.
Ofte kan det undgås ved at du, inden du tager den på, spytter ned i masken og gnider det rundt på linserne. Men det er ikke altid det virker. Og så er det heller ikke alle, der synes at det er lige lækkert.
I stedet kan du bruge en anti-dug spray. Med den, giver du dine linser to små sprøjt, lader det trække lidt og derefter skylle det overskydende spray væk med ferskvand.
Hvad er forskellen mellem svømmebriller, dykkerbriller og en dykkermaske?
Lad mig starte guiden med at fortælle forskellen på svømmebriller, dykkerbriller og en dykkermaske. For selvom de alle har til formål at gøre det samme, nemlig at lade dig se under vand og beskytte dine øjne, er der milevid forskel på hvordan de gør det og hvorfor de er designet som de er.
Svømmebriller
Svømmebriller går kun lige akkurat rundt om øjnene. Det gør at dit udsyn i det perifere syn er stort set ikke-eksisterende.
Samtidigt dækker svømmebriller ikke for næsen.
Dykkerbriller
Dykkerbriller fylder mere på ansigtet end svømmebriller. De går længere rundt om øjnene, så du får her en bred synsvinkel.
Til gengæld dækker dykkerbriller, ligesom med svømmebriller, ikke for næsen.
Dykkermaske
En dykkermaske fylder, ligesom dykkerbriller, en stor del af ansigtet. De giver en meget bred synsvinkel, så du kan få øje på alt der sker omkring dig.
Samtidigt har dykkermasker også en lukket næse, der forhindrer vandet i at komme op i din næse.
Sådan finder du den rigtige dykkermaske til dig
Der er ingen tvivl om at en decideret dykkermaske, er det rareste og mest komfortable valg når det kommer til beskyttelsen af dine øjne under vandet. Men hvordan finder du så den rigtige maske til lige præcis dig?
Det giver jeg dig nogle rettesnore til herunder.
Maskens udsyn
Det første du bør være opmærksom på, er maskens udsyn. Når du ligger i vandet, vil du gerne have et så bredt udsyn som overhovedet muligt.
Derfor anbefaler jeg dig at gå efter dykkermasker, der som minimum giver dig en 180 graders synsvinkel. På den måde fungerer dit perifere syn også og du kan få det hele med.
Pasform på dit ansigt – Her er alders-visningen vigtig!
For at forhindre at masken tager vand ind, er det vigtigt at den har en ordentlig pasform. En for stor maske vil være umulig at få til at sidde ordentligt. Og det samme vil en for lille maske.
Der findes heldigvis en god og enkel metode, til at teste om masken passer til dit ansigt:
En hurtig og nem metode til at tjekke om en dykkermaske passer til dit ansigt:
Fjern både fedt og hår fra dit ansigt
Sørg for at nakkestroppen er flyttet om foran masken
Tag masken op til ansigtet og tag dem på, som du normalt ville (uden at bruge stroppen)
Sug ind med næsen i 3-5 sekunder
Pust ikke ud gennem næsen igen, men pust ud gennem munden
Hvis masken bliver siddende i minimum fem sekunder efter du har suget ind i 3-5 sekunder, passer den til din ansigtsstørrelse og ansigtsform
Jo bedre og jo længere masken sidder fast, jo bedre er det. Så kan den eksempelvis holde sig selv på plads i 10 sekunder, passer den bedre end hvis det kun var 5 sekunder
Skal være ren silikone (og IKKE PWC) i silhuetten (det er alle de anbefalede i denne guide)
For din egen skyld, skal du vælge en dykkermaske, der er lavet i ren silikone i selve silhuetten. Det vil sige den del af masken, der sidder inde mod din hud. Mange billige modeller er lavet i PWC, der desværre sidder rigtigt dårligt, hurtigt kan irritere din hud og nemt tager vand ind.
Samtidigt er det vigtigt at masken er lavet uden parabener og phtalater, da disse stoffer på ingen måde er sunde for kroppen. Masker der indeholder enten parabener eller phthalater (eller begge), giver en stor risiko for store irritationer i hele ansigtet.
Alle de dykkermasker jeg anbefaler i denne guide, er lavet i ren silikone i silhuetten. Samtidigt er de også fuldstændigt frie for parabener og phthalater.
Hærdet glas for længst brugstid
Hvis du gerne vil have din dykkermaske i så lang tid som muligt, er det nødvendigt med en linse, der er lavet i hærdet glas. Glas giver dig det absolut bedste og klareste udsyn, imens det ikke er så sårbart overfor små slag, som traditionelt glas.
Jeg vil gå så langt som at sige, at hærdet glas er en nødvendighed for at få den bedste oplevelse under vandet.
Hvor kan du købe en dykkermaske?
Der findes mange steder, hvor du kan købe dykkermasker. Men vi anbefaler, at du vælger en forhandler med specialviden og fokus på svømmeudstyr.
Hos Watery.dk finder du netop dette – og med en høj trustscore på Trustpilot, hurtig levering og konkurrencedygtige priser, er det et trygt valg for både nye og erfarne snorklere.
Derfor anbefaler vi, at du køber din dykkermaske hos os på Watery.dk.