Vandklar.dk ejes og drives af Watery.dk. Følgende anbefalinger er derfor udarbejdet baseret på Waterys egne ekspertvurderinger og kundeanmeldelser. Alle links i følgende artikel peger ind på Watery.dk.
Lær mere her
Badevinger, svømmevinger, armvinger og svømmeluffer. Kært barn har mange navne. Men badevinger har i mange år, været forældrenes foretrukne stykke sikkerhedsudstyr, når børnene skal med i svømmehallen eller på stranden.
I denne guide vil jeg give dig et grundigt indblik i, hvad der kendetegner et godt sæt badevinger. Jeg gennemgår, hvad du skal have med i dine overvejelser, før du køber et par. Og så deler jeg, hvilke modeller vi anbefaler baseret på erfaringer og vurderinger fra Watery.dk.
Helt konkret, kommer jeg i denne guide ind på:
Hvorfor badevinger er så populære
Hvad du skal tage stilling til, før du køber
Hvilke badevinger jeg anbefaler til at være de bedste
Hvilke produkter du kan bruge som alternativ til svømmevinger
Hvilket andet udstyr, der med sikkerhed vil gøre dit barn gladere i vandet
Hvor du kan købe badevinger
Og med guidens agenda på plads, så lad os komme i gang!
Det korte svar på, hvorfor badevinger er så populære blandt de små, er naturligvis deres evne til at hjælpe dem med at holde sig ovenvande. Men der er altså mere i det, end bare det.
Der findes efterhånden mange alternativer, der kan hjælpe børn med at holde sig flydende. Alligevel er badevinger dét ene produkt, som børn er mest glade for.
Og det skyldes i høj grad, at svømmevinger ikke bare holder dem oven vande. De sikrer også at barnet står lodret i vandet, så hovedet ikke kommer under vand. Da de sidder på overarmene, er det praktisk talt umuligt for barnet, at dykke ned under vandoverfladen med hele hovedet.
Og det giver altså børnene den ultimative følelse af sikkerhed. For vand kan altså være ret så skræmmende at befinde sig i, når man endnu ikke har lært at svømme. Noget vi voksne, måske ikke altid tænker over.
Og det er dét, der gør badevinger så populære blandt de små.
Dette skal du være opmærksom på når du vælger svømmevinger
Én ting er at børnene både er og føler sig mere sikre i vandet med svømmevinger. En anden ting er de krav, vi som forældre har til dem. Og der findes et hav af forskellige slags, så jeg har herunder listet de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, før du køber et par svømmevinger til dit barn.
Sikkerhedskrav
Det allervigtigste ved et par badevinger, er sikkerheden. Og her er det vigtigt at du er skarp. Ligesom med alle andre produkter i verden, fås svømmevinger nemlig i både kvalitet og ikke-kvalitet.
Typisk er de helt billige modeller, ikke testet til at have de højeste sikkerhedskrav. Og når jeg taler om sikkerhedskrav, er det på følgende punkter:
Flydeevne i forhold til angivet vægtbæring
Holdbarheden
Der findes ikke et officielt sikkerhedsmærke til svømmevinger. Men hvis du holder dig fra de helt billige modeller og i stedet køber luffer fra de store og anerkendte mærker, er du sikker på at de er gennemtestede til de allerhøjeste sikkerhedskrav.
Størrelsen
Størrelsen på svømmevingerne, er direkte proportional med deres flydeevne i forhold til vægt. Hvis de skal holde et barn på 30 kilo flydende, virker de ikke, hvis du bruger et par badevinger der er beregnet til maksimalt 20 kilo.
Alle svømmevinger er angivet efter enten vægtklasse eller alder. Så vær sikker på at du køber et sæt armvinger, der passer til dit barns alder eller vægtklasse.
Hvor nemme de er at puste op
Dette punkt er ikke direkte minded på alle typer badevinger, for der findes både oppustelige og ikke-oppustelige modeller. Men på de modeller der er oppustelige, er det værd at undersøge, hvor svære de er at puste op.
Der er ikke noget sjovt ved at stå nede i svømmehallen med et par flade svømmevinger, der kræver en kompressor for at blive pustet op.
Mange moderne oppustelige badevinger, er i øvrigt selvoppustelige. Så slipper du for at blive rød og blå i hovedet, af at blæse ned i en næsten helt lukket ventil.
Farver
Det er måske ikke så vigtigt i svømmehallen eller i badebassinet hjemme i haven. Men hvis i er en tur på stranden, betyder farven på badevingerne utroligt meget. En skrap farve (som orange eller neon-gul) er meget nemmere at få øje på, end eksempelvis en mørkeblå farve. Særligt i havvand.
Jeg anbefaler derfor at du altid går efter badevinger, der har skrappe farver. Så får du nemmere øje på dit barn. Og det giver meget højere sikkerhed, både for dig og for dit barn.
Materiale
Før i tiden, som i for rigtigt mange år siden, fandtes badevinger kun i ét materiale. Nemlig i skum. Derefter kom plastik-modellerne, du puster op, på markedet. Og nu kan du så også få badevinger i polyester, der kan nøjagtigt det samme som de to ældre typer.
Hvad der er fordele og ulemper ved de forskellige slags, fortæller jeg dig mere om herunder.
Badevinger i skum
Badevinger i skum er den type, du kender fra svømmehallerne. Det er eksempelvis disse Malmsten svømmevinger.
De er bundsolide, har en rigtigt god flydeevne og sidder godt fast på armene. Til gengæld er de relativt hårde, så komforten er ikke helt i top.
Fordele og ulemper ved badevinger i skum
Kan ikke punktere, da der ikke er luft i dem. Er ret nemme at få på. Og de sidder rigtigt godt fast på armene.
Kan være relativt ukomfortable over længere tid, da materialet er ret hårdt. Og så fylder de ret meget i svømmetasken.
Badevinger i plastik
Badevinger i plastik (som disse fra Speedo) er den type du nok bedst kender fra din egen barndom, når forældrene har taget dig en tur i svømmehallen. De er oppustelige, så de fylder ikke i svømmetasken når luften er taget ud af dem. Og så er luft bare det bedste til at holde mennesket flydende.
Til gengæld kan de være ualmindeligt svære at få på, når de er pustet op. Og så er følelsen af plastik mod huden, heller ikke den mest komfortable følelse.
Fordele og ulemper ved badevinger i plastik
Fylder ikke meget når de ikke er pustet op. Luften i badevingerne, giver dem en uovertruffen flydeevne. Og når først du har fået dem skubbet op på dit barns overarme, bliver de siddende hvor de skal.
De kan punktere. De kan være meget svære at få op på sin plads på overarmene. Og de kan også virke ubehagelige at have på over længere tid.
Badevinger i polyester
Badevinger i polyester (som disse fra Beco) er en ret ny opfindelse. Men de er smarte, de giver en rigtigt god flydeevne og så er de super komfortable at have på. Tilmed fylder de heller ikke særligt meget i svømmetasken.
På denne type badevinger, er der gjort brug af en kerne af flydende skum. Og så er der lagt en blød pude af polyester uden om. Dertil har nogle af denne type svømmevinger, også et lille oppusteligt kammer indvendigt, du kan puste op, så de får yderligere flydeevne. Det får du blandt andet i Beco armvingerne.
Fordele og ulemper ved badevinger i polyester
Fylder ikke meget i svømmetasken. De kan ikke punktere, da der ikke kræves luft for at de flyder. Og så er de super komfortable og bløde at have på.
De er som udgangspunkt fremstillet med henblik på decideret svømmetræning. De kan dog godt bruges som almindelige badevinger.
De bedste badevinger ifølge erfaring og vurderinger
Jeg håber, at du nu er blevet klædt godt på til at træffe det rigtige valg, når du skal købe badevinger til dit barn. Derfor vil jeg nu gå videre til næste punkt i guiden: nemlig de badevinger, vi anbefaler på baggrund af erfaring og vurderinger.
Disse svømmevinger/armvinger anbefaler vi For at udvælge modellerne herunder har vi taget udgangspunkt i et bredt udvalg af de mest populære svømmevinger/armvinger og vurderet dem på baggrund af både ekspertviden og brugererfaringer. Dette drejer sig om:
Vurderingerne bygger på faktorer som sikkerhed, størrelse, farver, materiale og en samlet helhedsoplevelse. Det er disse elementer, der danner baggrunden for vores anbefalinger nedenfor.
På baggrund af vores vurderinger har vi udpeget en favorit i hver af følgende tre kategorier:
Bedste badevinger til børn, uanset prisen
Bedste badevinger til børn, til prisen
Bedste klassiske badevinger
Bedste badevinger til børn, uanset prisen: Beco armvinger (15 til 30 kg)
Hvis du vil give dit barn noget af det bedste inden for badevinger – uanset pris – er Beco armvinger et oplagt valg. De fås i modeller, der passer til børn fra 15 til 30 kilo, og så er de behagelige at have på – også i længere tid ad gangen.
Selve kernen i disse badevinger, er produceret i 100 procent PE-flydende skum. Og det er så betrukket med en blød polyesterpude, der gør dem super komfortable.
Dertil er der også indlagt en luftlomme, du kan puste luft ind i. Det giver ekstra opdrift, til hvis dit barn har brug for ekstra flydeevne. Luftlommen er i øvrigt beskyttet af polyesterpuden, så der ikke så nemt kan gå hul på den.
Størrelsesmæssigt fylder de ikke særligt meget, så de er nemme at have med i svømmetasken. Og da de ikke fylder meget, giver det også dit barn utroligt meget bevægelsesfrihed for armene.
De er oprindeligt udviklet til svømmetræning, men fungerer lige så godt til leg i vandet – og er efter vores vurdering blandt de absolut bedste valg.
Fordele og ulemper ved Beco armvinger
Fylder ikke meget
Er nemme at få på
Er super komfortable på grund af polyesterpuden
Har en indbygget luftlomme du kan puste op, så dit barn får ekstra opdrift
De risikerer ikke at punktere
Fås i de skrappe farver grøn og pink, så de er nemme at få øje på
Giver maksimal bevægelsesfrihed i armene
Polyester er et stof der ikke er vandafvisende. Så de vil tage lidt tid om at tørre efter brug
Hvis du vil have de bedste badevinger til prisen, kommer du ikke uden om disse Speedo armvinger. Det er den gode gamle oppustelige klassiker, som vi alle kender fra vores egen barndom. Og de har den helt klare fordel, at når luften er lukket ud af dem, fylder de så godt som ingenting i svømmetasken.
De oppustelige badevinger fås i mange forskellige kvaliteter. Men Speedo er kategorisk kendt for at lave kvalitetsprodukter. Og disse armvinger er ingen undtagelse!
Plastikken er relativ tyk, så der skal meget til at punktere dem. Noget, der vil være en stor risiko for på de helt billige modeller. Og så er de faktisk overraskende nemme at puste op.
Selvom de koster lidt mere end de allerbilligste oppustelige badevinger i plastik, er de her Speedo svømmevinger, det absolut bedste køb du kan gøre. I hvert fald til prisen. Efter min helt klare overbevisning, er de også markant bedre end de ellers populære Beco svømmevinger.
Fordele og ulemper ved Speedo armvinger til børn
Fylder så godt som ingenting når de er tømt for luft
Luften i badevingerne, gør deres flydeevne helt uovertruffen
Fremstillet i relativ tyk plastik, så de er svære at punktere
Er nemme at puste op og lukke luften ud af
Fås i en skrigende orange farve, så dit barn er nemt at få øje på
Har en risiko for at punktere, selvom plastikken er relativt tyk
Kan være svære at få på plads på overarmene, når først de er pustet op
Følelsen af plastik mod huden, kan være ukomfortabel over længere tid
Skal pustes op før hver brug, så det skal der lige afsættes lidt tid til i svømmehallen eller på stranden
Se video med mig, Marvin, der hurtigt viser Speedo Sea Squad frem herunder og giver mit korte besyv på produktet
Der findes efterhånden mange udgaver af den klassiske og helt gammeldags badevinge i skum. Men på det her område, er der ikke noget der slår denne Malmsten skum armvinge. Det er lige præcis denne model du kender fra svømmehallerne, som de stiller til rådighed for deres besøgende børn.
Og det er der særligt én grund til; de er nemlig ufatteligt svære at gøre i stykker. Skummet er nemlig utroligt solidt, så det er næsten ligegyldigt hvordan du behandler dem, så holder de bare til det.
Dertil giver skummet også en rigtigt god opdrift. Og så er de super nemme at få på, uden at de nemt falder af. Det er de på grund af elastikken, der klemmer begge ende af badevingen sammen.
Så hvis du vil have den klassiske badevinge i skum, skal du have modellen fra Malmsten!
Fordele og ulemper ved Malmsten skum armvinger
Er nemme at få på
Er utroligt solide, så de har meget svært ved at gå i stykker
De risikerer ikke at punktere
Sidder godt fast på armene
Har en god flydeevne, der gør dit barn tryk i vandet
Fås i farverne rød, lilla og gul, så de er nemme at få øje på
Skummet er ret hårdt, så de kan være relativt ukomfortable over længere tid
Fylder meget i svømmetasken
Giver ikke særligt meget bevægelsesfrihed for armene
Se video med mig, Marvin, der hurtigt viser Malmsten svømmevingerne frem herunder og giver mit korte besyv på produktet
Kombiner med svømmebælte eller byt ud med en svømmevest – fordele og ulemper
Hvis du vil have ekstra sikkerhed for dit barn sammen med badevingerne, eller måske ikke synes at armvinger er den bedste løsning, så findes der nu om dage, et par forskellige alternativer.
Og dem vil jeg introducere dig for her.
Svømmebælte
Med et sæt badevinger på armene og et svømmebælte om maven, får dit barn bare ekstra sikkerhed i vandet. Armvingerne gør at dit barn ikke kan få hovedet under vandet, imens et svømmebælte sørger for at holde dit barns underkrop flydende.
Du har med garanti selv prøvet at have et svømmebælte på som barn. Og her har du oplevet, hvor effektivt det egentligt var til at holde dig flydende. Fordelen ved et svømmebælte er også, at når dit barn så småt bliver bedre til at svømme, kan du tage armvingerne af og alligevel give dit barn opdrift for resten af kroppen.
Fordele og ulemper ved et svømmebælte
Giver opdrift til resten af kroppen og tillader dit barn at ligge vandret i vandet. Og hvis armvingerne tages af, kan et svømmebælte meget lettere lære dit barn at svømme, da der ikke er noget der begrænser armbevægelserne
Hvis et svømmebælte bruges uden armvinger, er der ikke noget der beskytter dit barn mod at få hele hovedet under vand
En svømmevest er et rigtigt godt alternativ til armvinger eller svømmebælte. Endda også selvom armvinger og svømmebælte kombineres på samme tid. Og det er der en helt klar grund til.
En svømmevest tages nemlig på som en normal vest. Det vil altså sige at den dækker hele overkroppen og dermed hjælper dit barn med at flyde helt nede fra taljen og op til nakken. Det giver altså dit barn en meget mere naturlig position i vandet i forhold til armvinger og svømmebælter, samtidigt med at opdriften i overkroppen, gør at dit barn ikke får hele hovedet under vand.
Når dit barn ikke har badevinger på armene, får det også hundrede procent bevægelsesfrihed i armene. Og det har den positive effekt, at dit barn kan bevæge sig frit og kan tage fuldstændigt naturlige armtag, når det skal lære at svømme.
Dertil beskytter svømmevesten også dit barn mod solens stråler når i er på stranden. I hvert fald i de områder den dækker til. Og så er du også sikker på at svømmevesten ikke falder af, som der desværre er risiko for ved et sæt badevinger.
Så alt i alt, er en svømmevest langt bedre sikkerhedsmæssigt, end armvinger og svømmebælte er til sammen!
Giver hele overkroppen opdrift fra taljen og op til nakken. Det giver fuld bevægelsesfrihed. Og du risikerer ikke at svømmevesten falder af i vandet.
De koster mere end de almindelige badevinger. Og så fylder en svømmevest mere i svømmetasken
En noodle (eller en aquaorm, som de også kaldes), er en lang skumpølse, du sikkert har stiftet bekendtskab med i svømmehallen. Som sådan giver en noodle ikke hundrede procent sikkerhed, fordi den ikke sidder fast på dit barns krop.
Men skal dit barn lære at svømme uden brug af hverken svømmebælte, badevinger eller en svømmevest, er en aquaorm en rigtigt god hjælp.
Det eneste du skal sørge for, er at den går ind under begge armhuler og henover brystkassen. Og så hjælper den dit barn med at holde sig flydende i overkroppen, uden at sætte en stor begrænsning i bevægelsesfriheden.
Fordele og ulemper ved en noodle / aquaorm
Giver den største følelse af frihed i vandet, men holder stadig overkroppen flydende. Det er optimalt når dit barn skal lære at svømme uden armvinger, svømmebælte eller svømmevest
Sidder ikke fast på kroppen, så hvis dit barn mister grebet om den, får det ingen hjælp til at flyde
Mangler du også børne-svømmebriller og/eller blebadebukser?
For at få den bedste oplevelse i svømmehallen eller på stranden, er det ikke altid nok med den sikkerhedsmæssige oplevelse. En god oplevelse, er også en følelse af komfort. Derfor har jeg herunder listet to produkter, der øger komforten i vandet for dit barn.
Børne-svømmebriller
Det er sjovt at kunne se noget under vandet. Alle børn elsker det. Men hvis dit barn ikke har noget til at beskytte øjnene, er det mere end svært.
Næsten alle børn i en svømmehal eller på stranden, er udstyret med et par svømmebriller. Og det er de både for komfortens skyld, så det ikke begynder at svie i øjnene når de har hovedet under vand. Og for synets skyld, så de rent faktisk også kan se noget under vandoverfladen.
Hvis dit barn endnu ikke helt har sluppet bleen, er det et krav fra svømmehallerne, at dit barn er iført en badeble. En badeble kan dog hurtigt blive stor og tung i et par almindelige badebukser. Faktisk kan de næsten være umulige at få plads til.
Med et par blebadebukser, er der taget højde for netop dét. I nogle af modellerne er der endda indbygget beskyttelse, så dit barn slet ikke behøver at have en ble på indenunder.
Et par gode blebadebukser øger komforten for dit barn markant. Og det giver dig også en stor sikkerhed for, at der ikke sker uheld med at bleen lækker noget ud i vandet.
Stort set alle sportsforretninger og svømmehaller sælger badevinger. Men hos sidstnævnte er priserne ofte høje, og i sportsforretningerne er det ikke altid givet, at du finder produkter fra de mest anerkendte mærker.
Vi anbefaler i stedet at købe svømmevinger hos os på Watery.dk. Vores kundetilfredshed på Trustpilot er helt i top, og du kan være sikker på, at alle svømmevinger i sortimentet er fra markedets førende producenter. Vi specialiserer os i svømmeudstyr, og derfor fører vi kun produkter fra brands, vi kan stå inde for.
Dertil tilbyder vi dag-til-dag levering, så du hurtigt har dit barns nye badevinger i hænderne. Derfor anbefaler vi, at du køber badevinger hos os på Watery.dk!