For at blive en bedre svømmer, er det vigtigt at have det rigtige svømmeudstyr. Og det gælder egentligt både i vandet og oppe på land. Jeg har derfor sat mig for, at jeg i denne guide, vil fortælle dig om betydningen af godt svømmeudstyr, hvilket udstyr der er det vigtigste og hvilket der er det bedste.
Derfor kommer jeg i denne guide, ind på følgende emner:
Noget udstyr er meget vigtigt, imens andet udstyr måske ikke har den højeste prioritet. Men jeg håber, at når guiden når sin slutning, at du så har fået et bedre overblik over, hvilket svømmeudstyr du har brug for, når du gerne vil være en hurtigere svømmer.
Til stævnerne, er udstyr forbudt. Altså lige på nær svømmetøj, svømmebriller og badehætte. Men til træning får du den største effekt, når du træner med udstyr. Og det giver dig hurtigere tider, når det virkeligt gælder til konkurrencerne.
Alle forskellige slags svømmeudstyr, har nemlig hvert sit punkt, hvor de hjælper dig med at opnå forbedringer på svømmeteknikken. Hvis du eksempelvis har tendens til ikke at få afsluttet ordentligt i dit armtag, vil finger paddles hjælpe dig, fordi du med dem på hænderne, bedre kan mærke, hvornår du slipper vandet.
Og en snorkel er eksempelvis perfekt, når du vil arbejde dig hen imod en bedre position i vandet.
Det er blot to eksempler på, hvorfor brugen af svømmeudstyr er yderst effektivt. Og selv verdens allerbedste svømmere bruger det!
Svømmeudstyr er ikke kun tiltænkt voksne. Det kan i allerhøjeste grad også hjælpe børnene med at lære at svømme. Du kender det måske endda selv, fra da du selv skulle lære at svømme som barn. Der havde du højst sandsynlig svømmebælte eller armvinger på.
Når børn skal lære at svømme på den rigtige måde, er det dog noget lidt andet udstyr, der skal bruges. En svømmeplade hjælper børnene med at sparke rytmisk og korrekt. Og en slange (en såkaldt ‘noodle’) hjælper børnene med at lære at flyde.
Der findes derfor alverdens forskellig slags svømmeudstyr, der er målrettet meget specifik træning. Både til børn og voksne, såvel som professionelle svømmere. Selv en mand som Michael Phelps er startet et sted. Og det er altså som barn, med hjælp fra masser af udstyr.
Som jeg allerede har været kort inde omkring, findes der mange forskellige slags svømmeudstyr. Jeg vil derfor nu give dig et indblik i, hvilket udstyr der findes. Hvad det enkelte stykke udstyr gør godt for. Og hvad du bør bruge i din svømmetræning.
Svømmebriller giver næsten sig selv. De er fuldstændigt essentielle for at du kan se ordentligt under vand. De gode svømmebriller sidder godt til på ansigtet, giver minimal vandmodstand og beskytter dine øjne mod lys, så du bedre kan se og koncentrere dig.
Valget af svømmebriller afhænger af hvilken form for svømning, du skal bruge dem til. Skal du bruge dem til svømning i åbent vand, er de større svømmebriller en fordel. Skal du derimod bruge dem i poolen, er det bedst med et par små og streamlinede svømmebriller.
Du kan her læse mere om:
Svømmefødder er gode når du skal fokusere på din armteknik og kropsposition. Det er nemlig netop når der arbejdes på disse to områder, at svømningen automatisk bliver så langsom, at du ikke har mulighed for at holde en ordentlig og naturlig position i vandet.
Her hjælper svømmefødderne dig med at holde en ordentlig fart, så du ikke går i stå i vandet når du fokuserer på det tekniske. Og så hjælper svømmefødder dig også med at arbejde med din teknik i racepace, uden at du skal arbejde med maksimal intensitet.
Slutteligt er svømmefødder også gode at bruge under opvarmning og afsvømning, fordi de mindsker belastningen på dine arme og skuldre, når musklerne endnu ikke er varme.
En snorkel er det absolut bedste stykke udstyr, når du ønsker at forbedre din kropsposition i vandet. Når du bruger en snorkel til svømning, fjerner du nemlig den del af din svømning, hvor du skal dreje hovedet for at trække vejret. Du kan derfor holde en stabil kropsposition hele tiden.
En snorkel til svømning er også god, når du skal lave meget bentræning med en svømmeplade. Her vil man nemlig ofte lave et stort svaj i ryggen, når der skal trækkes luft ind. Men med en snorkel, kan du holde hovedet under vand og stadig trække vejret. Og det giver dig mulighed for at træne din sparketeknik i din naturlige svømmeposition.
En svømmeplade bruges til at træne ben. Du fjerner simpelthen armene fra ligningen, så det eneste du skal fokusere på, er at sparke. Det forhindrer din overkrop i at synke og holder dig generelt ovenvande.
Bruger du en svømmeplade sammen med en snorkel, behøver du samtidigt ikke hæve hovedet over vandet, for at trække vejret. Det giver dig mulighed for at træne ben i din naturlige svømmeposition.
En pullboy tages mellem benene helt oppe ved skridtet, hvor den så giver opdrift til din bagdel og dine ben. Det er en fordel når du skal træne din armteknik eller styrken i dine arme, fordi den fjerner nødvendigheden af at bruge benene.
Du isolerer kort sagt dine arme, så du kan fokusere 100 procent på kun dem. Og det giver dig markant mere overskud og giver øjeblikkelig feedback på, om du forbedrer teknikken i armene og styrken i dit armtag.
Finger paddles eller hånd paddles, sættes fast på din langefinger med en elastik. De giver derfor en rigtigt god feedback på, om du har ordentligt fat i vandet gennem hele din armcyklus.
Med et par finger paddles kan du hurtigt mærke, om du har døde punkter i dit armtag. Og om du eventuelt afslutter dit push for hurtigt.
Derudover er finger paddles – og i særdeleshed hånd paddles – gode til funktionel styrketræning af dine arme. Paddles øger nemlig størrelsen på din håndflade, så du har en større flade, du skal trække gennem vandet. Dine muskler skal derfor arbejde hårdere for at give dig fremdrift. Lidt ligesom når du kører i et tungt gear på din cykel.
Et svømmenet er som sådan ikke essentiel for din teknik. Men det er til gengæld et uundværligt stykke udstyr, når du gerne vil holde styr på alt dit andet svømmeudstyr. Et godt svømmenet har nemlig plads til alt det udstyr du måtte eje, så du har samling på det hele.
Mange svømmenet har også en ekstra lomme til eksempelvis dine svømmebriller, badehætter og eventuelle ørepropper. Og så er det også en god ting, hvis dit svømmenet har en lomme, der er specifikt beregnet til en drikkedunk.
Det er ikke alle svømmere der bruger dem. Men ørepropper til svømning er et rigtigt godt stykke udstyr, når du gerne vil passe på dine ører. Vand i ørerne kan nemlig hurtigt udvikle en betændelsestilstand, der i mild form giver irritation i øregangene og i værste fald er direkte smertefuldt.
Vand i ørerne giver også en markant hørenedsættelse. Og det forebygger du altså med et par ørepropper.
En næseklemme er et rigtigt godt stykke udstyr, når du gerne vil forhindre vandet i at trænge op i næsen. Det er ofte ikke et problem ved crawl, bryst eller butterfly. Men særligt ved rygsvømning, har vandet en irriterende tendens til at rende op i næsen. Og det er både hamrende irriterende og er stærkt medvirkende til, at du ikke kan trække vejret ordentligt.
Ligesom med ørerne, kan vand i næsen også medføre en betændelsestilstand, der ikke ligefrem er særlig rar at svømme med.
Men når du bruger en næseklemme, får du ingen vand i næsen. Og det kan altså være en stor fordel. Særligt under rygsvømning.
En svømmevest er primært tiltænkt børn, der skal lære at svømme. Men de fås også til voksne. Med en svømmevest, er dit barn fri for at skulle bruge svømmebælte og armvinger, der hæmmer den frie bevægelse.
Med en svømmevest hjælper du dit barn med at holde sig flydende, samtidigt med at det kan bevæge sig helt naturligt og frit i vandet. Og vælger du en af de gode svømmeveste, har de sågar et håndtag på ryggen, så du kan assistere dit barn i vandoverfladen og give det en større følelse af tryghed.
En badehætte har flere fordele. Den hjælper eksempelvis med at beskytte dit hår mod klorvandet. Den hjælper dig med at holde varmen i hovedet. Og så gør den også, at dit hovede giver mindre vandmodstand, fordi den lukket dit hår og det øverste af dine ører inde.
Vandet glider derfor nemmere forbi, så vandmodstanden bliver kraftigt nedsat.
Et håndklæde er ikke ligefrem et stykke udstyr, der hjælper dig med at forbedre teknikken. Men det gør, at du kan tørre dig når du kommer op af bassinet. Og det gør altså, at du ikke begynder at fryse, lige så snart du forlader vandet.
Som svømmer, er det en fordel med et microfiber håndklæde. Det suger nemlig ikke vand til sig på samme måde som et traditionelt håndklæde. Du kan derfor bruge det til at tørre dig med flere gange, samtidigt med at det ikke bliver vådt og tungt i din svømmetaske.
Når du træner meget, får du helt sikkert ømme og stive muskler. Men med en foam roller kan du ligge på gulvet i svømmehallen eller foran fjernsynet derhjemme og blødgøre dine opspændte svømmemuskler.
En foam roller er derfor god til forebyggelse af muskelskader og generel restitution af dine muskler. Og det er helt uden at skulle konsultere en massør eller en fysioterapeut. Du restituerer kort sagt hurtigere, så du hurtigere bliver klar til at træne hårdt igen.
Som du kan se, findes der mange forskellige slags svømmeudstyr. Og for hver type udstyr, findes der masser af forskellige modeller fra næsten lige så mange producenter. Så for at gøre det nemmere for dig at købe det bedste af det bedste, har jeg testet en masse forskellige produkter indenfor de vigtigste typer udstyr.
Og ud fra disse tests, har jeg kåret minimum én testvinder. Men i nogle tilfælde, også flere.
Et par gode svømmebriller er essentielle for at du kan se ordentligt under vand. Men det må ikke være på bekostning af vandmodstanden. Ud fra de to kriterier, har jeg derfor fundet frem til de bedste svømmebriller til voksne og de bedste svømmebriller til børn.
Med et par Speedo Speedsocket 2.0 Mirror svømmebriller, får du et par svømmebriller, der aldrig tager vand ind. De sidder ganske enkelt totalt tæt inde omkring øjnene, så du ikke skal blive irritereret af, at der kommer vand ind i brillerne.
Glassene såkaldte mirror linser, der spejler lys væk fra dine øjne. Det giver et mørkere udsyn, der til gengæld lader dig fokusere bedre på metrene forude. Og så er de 100 procent hydrodynamisk optimerede, så du får den absolut mindste vandmodstand.
Speedo Speedsocket 2.0 Mirror bliver brugt af mange af verdens absolut bedste svømmere. Og efter at have testet dem, er jeg på ingen måde i tvivl om hvorfor. For de er bare de absolut bedste svømmebriller, når du er seriøs med din svømning.
“Fordele: fantastisk produkt, muligheden for at skifte næsebåndet, så det passer til dit ansigt, er perfekt. Linserne er klare, giver en fantastisk udsigt og de er behagelige at have på.
Ulemper: Let problem med tåge efter 20 minutter med kontinuerlig svømning “(Leon)
Når junior skal med ud at svømme, så får din søn eller datter den bedste oplevelse med et par Watery dykkerbriller til børn – Pacific. De er nemlig super komfortable, er gode til at holde vand ude og giver et overraskende bredt udsyn.
Watery dykkerbriller til børn – Pacific, har sine kontaktpunkter rundt om øjnene. Det gør at de er noget mere komfortable at have på, end eksempelvis de svømmebriller, der sidder inde i øjenhulerne.
Og da de sidder rundt om øjnene, er der også plads til større linser, så udsynet bliver forbedret. Og netop udsynet bliver forstærket af, at disse svømmebriller kommer med klar glas. Så kan dit barn se alt omkring sig, uden farverne bliver forvrænget af en farvet linse.
“Har købt denne svømnebrille for 2. gang. En super svømmebrille til motionssvømning\dykning (ikke konkurrence). Fantastisk pasform. Sidder bare godt!”
(Maria K)
“De falder ikke af og der kommer ikke vand ind. Og udsynet er fremragende. Det er en god start, og den primære årsag til jeg købte dem. Jeg har nu brugt brillerne i lidt over 2 måneder og er godt tilfreds, men fugtbeskyttelsen er allerede ved at falme, til trods for at jeg ikke har rørt overfladen og det er svært at sætte ‘flap-holderne’ så de ikke graver lidt ind i huden, selv gennem en badehætte.”
(Aske B.)
Svømmefødder er noget af de vigtigste udstyr, du som svømmer kan bruge. Den største sluger af ilt når du svømmer, er nemlig dine ben. Men når du tager svømmefødder på, skal du ikke arbejde så hårdt med benene for at få fremdrift. Og det giver dig øget overskud, så du bedre kan fokusere på din svømmeteknik.
Herunder har jeg samlet de to bedste svømmefødder, jeg har testet. Den ene model er med en åben hæl og er velegnet til konkurrencesvømmere. Og den anden model, har en lukket hæl.
Med et par Arena Powerfin Pro svømmefødder, får du det absolut bedste sæt svømmefødder, der overhovedet findes til konkurrencesvømmere og motionssvømmere. Og det får du, fordi de giver den mindste belastning på muskler, sener og led, samtidigt med at det giver ekstremt meget fremdrift.
På undersiden, finder du nemlig specialdesignede riller, der griber bedre fat i vandet når du sparker.
Da de er med en åben hæl, mindsker du også risikoen for at få gnavesår i hælen og på den nederste del af achillessenen. Og så er risikoen for kramper ligeledes minimeret, fordi Arena Powerfin Pro lader dig bevæge din fod på den mest naturlige måde.
Og så er selve finnen ret kort, så du kan sparke med høj frekvens. Noget, der er en kæmpe fordel!
Så hvis du er seriøs med din svømmetræning, er et par Arena Powerfin Pro ganske enkelt uundværlige.
“Bruger dem flere gange om ugen ifm. min træning og de er helt perfekte. De er nemme at bruge og giver er gode at “arbejde” med i vandet.”
(Robert C)
“Min nye træner JP lod mig prøve hans, og jeg kunne godt lide dem, men det lånte par var lidt stramt. Købt min egen i den største størrelse. Har lavet nogle længere spark og spark svømmesæt med dem nu. Disse er meget bedre end mine 25 år gamle røde zoomere, fordi du kan føle vandet bedre, hvis din fod er ude af position. Også bedre end almindelige svømmefødder til svømmesæt med svømmefødder, fordi du ikke bliver skubbet ud af en god svømmeposition, som kan ske med almindelige finner og ekstra modstand.”
(Orca)
Hvis du sværger mest til svømmefødder med lukket hæl, er de bedste du kan få, et par Watery Badger Active. Her har vi nemlig fat i et par svømmefødder, der kan bruges af svømmere på alle niveauer og som langt hen ad vejen, giver de samme fordele som testvinderen Arena Powerfin Pro.
De er dog med lukket hæl og mere stive i det. Så de er lidt hårdere ved dine muskler, sener og led. Men til gengæld giver de exceptionelt meget fremdrift i hvert benspark! Og så er de virkeligt solide, så når du køber et par Watery Badger Active svømmefødder, er du sikker på at have dem i mange år.
Til decideret tekniktræning, synes jeg, at Watery Badger Active er for stive, fordi de umuliggøre en høj sparkefrekvens. Men hvis du skal øge styrken i dit benspark, er de hver en krone værd.
Til træning af din kropposition i vandet, eller til at få en naturlig position under bentræning, skal du bruge en snorkel. Og her har jeg gjort plads til to testvindere; én snorkel til de voksne og én snorkel til børn og unge.
Når du er voksen (det vil sige 16 år eller ældre), får du ikke en svømme snorkel, der er bedre end en Watery centersnorkel – Ultralight. Med denne centersnorkel i en særlig letvægts konstruktion, får du de optimale betingelser til at arbejde intenst med din svømmeteknik, forbedre din lungekapacitet og sikre kropspositionen i vandet.
Den er dejligt komfortabel, på grund af den bløde hovedstøtte. Den trekantede profil minimerer vandmodstanden. Og så sidder den godt fast, selv når der bliver lavet vendinger i høj fart.
Den trekantede profil på røret, gør i øvrigt, at du får trænet dit iltoptag og udnyttelse af iltforbruget i de arbejdende muskler. Og derfor er Watery centersnorkel – Ultralight bare den bedste snorkel på markedet, når du er 16 år eller ældre.
“Ingen vandmodstand ved vendinger, dejlig strømlinet. Lækkert design”
(Sandra H)
“Jeg har fået meget ud af at bruge min nye trænings snorkel som jeg købte hos dig og jeg vil anbefale til alle mine Svømmevenner at de også skulle tage at købe en trænings snorkel.”
(Marcus Ø)
Børn og unge under 16 år, har lige så meget ud af at træne med en snorkel, som de ældre svømmere. Deres lungekapacitet vil dog ikke kunne bære luftgennemstrømningen i de store snorkler. Men så er det godt, at Arena har lavet den absolut bedste juniorsnorkel. Nemlig Arena Swim Snorkel Junior.
Den har et dejligt blødt mundstykke og hovedstøtte, så den er til at holde ud at svømme længere sæt med. Og så har den en indbygget envejs-ventil, der sikrer, at det er nemt at få pustet vandet ud igen, hvis det skulle rende ned i snorklen.
Det er bare en helt igennem fantastisk snorkel til svømmere under 16 år!
“Er et rigtig godt sports gear til hjælp for bedre arm- og bentag i crawl.Kan ligeledes bruges til at forbedre din balance i vandet”
(Susanne H.)
Når du skal arbejde med dit benspark, enten for at gøre dem stærkere, eller for at forbedre teknikken i dem, skal du bruge en svømmeplade. Og her er der én model, der er den suverænt bedste af sin slags.
Der findes ikke én eneste svømmeplade, som bare nærmer sig Watery svømmeplade – Heat til sokkeholderne. Jeg er ganske enkelt helt vild med den, fordi måden den er bygget på, gør den let at arbejde med.
Overfladen er nemlig dejlig blød, så den er komfortabel at bruge. Og armene ligger rigtigt godt ovenpå pladen, så du skåner musklerne i arme, skuldre og ryg.
Jeg kunne aldrig i mit liv drømme om, at bruge en anden svømmeplade. Så skal det i hvert fald være når Watery en dag, har gjort den endnu bedre. Men det har jeg svært ved at forestille mig, at de kan.
“Den perfekte svømmeplade, med ergonomisk korrekt håndgreb”
(Tina R.)
Når armene skal isoleres, så du kan fokusere på fremdrift udelukkende fra de to pinde, der hænger fra vores skuldre, skal du bruge en pullboy. Den giver nemlig opdrift til din bagdel og dine ben, så du ikke skal bruge benene til at holde kroppen ovenvande.
Og her er der særligt én pullboy, der skiller sig ud fra alle de andre, jeg har testet.
Der er ingen tvivl om, at den bedste pullboy jeg nogensinde har testet, er en Speedo Elite pullboy. Faktisk er det også den pullboy, jeg normalt bruger, når jeg skal træne arm i bassinet.
Dens asymmetriske design gør nemlig, at den ligger rigtigt godt og solidt mellem lårene. Den har ikke tendens til at glide ned, som mange af de andre pullboys har. Og så er den relativt stor, så den giver utroligt meget opdrift.
Selv når der skal laves vendinger, bliver den siddende på sin plads mellem lårene. Og i selv de længste svømmesæt på op til 500 meters længde af gangen, har jeg ingen problemer med at holde den, hvor den skal være. Endda uden, jeg får slidsår af den, som jeg ellers tit har oplevet med andre pullboys.
Derfor er Speedo Elite den bedste pullboy jeg nogensinde har testet. Og derfor er det også den der løber med titlen, som den bedste pullboy til motion- og elitetræning.
Andre anmeldelser på Speedo Elite Limited Pullbuoy
“Fantastisk til træning. Har brugt det to gange om ugen og kan kun sige store ting for nu. Jeg betragtes som en større fyr, og der er ingen problemer med at holde min nedre halvdel flydende. Den sorte / grønne farve ser også godt ud!”
(Anonym)
“virkelig behagelig og falder ikke ud. Rigtig godt produkt jeg ville købe igen, da det hjælper meget med teknik og armstyrke.”
(Amie K.)
Watery Heat Pull Buoy er perfekt til at træne din overkrop ved at tilpasse din krop fra top til tå og forbedre symmetrien, mens du svømmer. Lavet af EVA-skum for perfekt opdrift og minimerer irritation på din hud. Det bedste valg for konkurrence og ikke-konkurrence svømmere.
Byg styrke på overkroppen med Watery Pull Buoy. Du skal blot placere pull buoyen mellem dine lår og begynde at svømme. Pull buoyen hjælper dig med at immobilisere dine ben, således kan du opbygge styrke i overkroppen, gennem din træning og mentalt fokusere på korrekt hofterotation genereret af coren.
Hvis jeg skulle vælge ét stykke udstyr, jeg skulle bruge til at forbedre min armteknik i resten af mit liv, ville jeg vælge finger paddles. Eller dens større bror, hand paddles. For med et par paddles, forbedrer jeg ikke bare min teknik. Jeg øger også styrken i mine arme.
Og det samme er uden tvivl gældende for dig. For det er lige præcis de to ting, paddles er skabt til. Og herunder har jeg samlet mine tests bedste modeller.
De bedste finger paddles du kan få, er uden tvivl Speedo Biofuse Finger Paddles. De er nemlig super holdbare, de er lynhurtige til at give feedback og så fylder de kun lidt mere end dine håndflader.
Selve pladen har små huller hele vejen rundt langs kanten, der giver et godt vandflow. Og elastikken, der holder pladerne fast på din langefinger, er i en god og kraftig kvalitet. Og så kan den justeres til at passe til alle fingertykkelser.
Måden pladen er konstrueret på, gør også, at de er behagelige at have på gennem længere serier. Så med et par Speedo Biofuse finger paddles, er det slut med snurrende hænder efter selv kort tids brug.
“Meget strømlinede paddles at bruge i vandet. Sidder perfekt på hånden og virker slet ikke klodsede at svømme med. De bevirker at man bruger flere muskelgrupper f.x.( underarm og triceps ),sådan at man ikke kun overbelaster nakke-skulder. Tørrer hurtigt op efter våd tilstand.”
(Birgitte M.)
“Jeg har aldrig svømmet med finger paddles før, men er blevet meget begejstret for at bruge dem. De giver rigtigt meget på både styrke og teknik, og lever helt klart op til forventningerne..”
(Bettina K.)
Hvis dit fokus er at blive stærkere i armene, skal du have en lidt større plade, end det finger paddles giver dig. Og det får du med et par Speedo Hand Paddles. Det er samme gode kvalitet, med de samme gode egenskaber. Bare med en større plade, så du får mere styrke af at svømme med dem.
Ét af problemerne med hand paddles, er at de hurtigt bliver ukomfortable at have på. Dine hænder bliver kort sagt låst i en meget unaturlig position, der hurtigt giver snurrende hænder.
Men da disse Speedo Hand Paddles er ergonomisk designet, kan du have dem på i meget længere tid, før ubehaget begynder. Og så snakker vi altså også om nogle meget lange serier, der skal svømmes.
De små huller, der sidder hele vejen rundt langs kanten, sikrer et stabilt vandflow. Og det er også med til at højne komforten.
Jeg vil dog lige bemærke, at hand paddles udelukkende er til brug af erfarne svømmere. Skulderskader kan hurtigt opstå med de her paddles, så det er vigtigt, at brugen af dem ikke bliver overdrevet. Og at du i forvejen har masser af svømmekilometer i armene, så dine muskler i forvejen er hærdede.
Og når det så er sagt, så er Speedo Biofuse Hand Paddles bare de bedste håndplader, du kan få!
“Følelsen af vand efter den første brug er fuldstændigt ændret. Jeg ved ikke, hvorfor jeg to år før svømte uden håndplader: Jeg anbefaler alle at købe håndplader, det påvirker teknikken positivt og påvirker meget godt styrken i brystet, skuldrene og ryggen. Specifikt er disse mere designet til at træne styrke👍🏿”
(Anonym)
Et svømmenet hjælper dig ikke med at blive teknisk bedre. Men det hjælper dig betydeligt med at holde styr på alt dit udstyr. Et svømmenet er nemlig specifikt beregnet til at opbevare og transportere dit udstyr i.
Nogle kan lide de simple svømmenet. Andre kan lide de svømmenet, der giver lidt flere opbevaringsmuligheder. Derfor har jeg kåret en testvinder indenfor begge typer.
Det bedste af de simple svømmenet, er dette Speedo svømmenet. Den har ét stort rum, der giver masser af plads til alt dit udstyr. Og så er den lavet i ét stort net, så vandet fra dit våde udstyr, nemt kan løbe ud.
Tilmed er et Speedo svømmenet super holdbart, med kraftige syninger og snore, der holder til at blive brugt dag ind og dag ud.
Hvis det skal være så simpelt som muligt, så er der ingen vej udenom et Speedo svømmenet!
“Jeg kan rigtig godt lide jeres net, det har været meget praktisk under træningen. Bare det at man ikke skal slæbe ens fins med i sin svømmetaske hver gang til træning er meget mere praktisk.”
(Louise S.)
“Denne taske er perfekt til alt mit snorkeludstyr og passer endda i fuld størrelse finner! Kvaliteten ser ud til at være god, selvom jeg ikke har brugt den endnu. Kan virkelig godt lide hvordan jeg kan justere skulderstropperne; og hvordan jeg kan bære det med logoet ud eller skjult på min ryg. Så tilfreds med dette køb :)”
(Coco744)
Hvis du har brug for et svømmenet, der giver dig mulighed for lidt ekstra opbevaringsmuligheder, er der ingen vej udenom et Watery svømmenet. Her får du nemlig ét stort rum til dit udstyr, samt to mindre lommer, du kan bruge til at opbevare drikkeflasker og dine øvrige ejendele.
Samtidigt er den overvejende lavet i ét stykke net, men med en mere fast bund. Bunden har dog huller, så vandet fra dit udstyr, nemt kan løbe ud. Og det betyder, at du slipper for svamp og mug på dit udstyr.
Traditionelt set er svømmenet som disse, utroligt dyre. Men et Watery svømmenet er en del af svømmeforhandleren Waterys egen udstyrskollektion. Derfor er prisen langt under de tilsvarende modeller fra de store mærker. Endda uden at det er på kompromis med kvaliteten!
Derfor er et Watery svømmenet, det bedste svømmenet med lommer!
“Har tidligere haft et net, der slet ikke kunne have mine svømmefødder, finger paddles, badetøj, plade osv. men det kan denne i høj grad. Tilmed lavet i en lækker nylon, som er nem at bære rundt.”
(Lone J.)
For at forhindre vand i ørerne og dermed risikoen for svømmerøre, vælger mange svømmere at bruge ørepropper. Og jeg er én af dem. Mit liv er bare for kort, til at jeg vil bøvle med irriterede øregange og nedsat hørelse.
Og her findes der kun ét par ørepropper, jeg vil anbefale. Og dem kan du læse mere om herunder.
Ulempen ved ørepropper, er at de nedsætter hørelsen. Og det betyder, at det kan være svært at høre hvad træneren eller dine svømmekammerater siger. Men når du bruger et par Swimears ørepropper, forhindrer du vandet i at komme ind i ørerne, men tillader samtidigt at lyde fint kommer igennem.
Faktisk kan du høre alting klart og tydeligt med et par Swimears ørepropper. Men vandet kommer bare ikke ind.
Derudover er de faktisk utroligt komfortable. De irriterer ikke. Og så bliver de også siddende hvor de skal, også selvom du skulle være en af de få svømmere, der ikke svømmer med badehætte.
Da Swimears kom frem, revolutionerede de markedet for ørepropper til svømning. Og der er endnu ikke én eneste producent, der har formået at skabe et par ørepropper, der virker ligeså godt.
Jeg kunne aldrig i mit liv, finde på at bruge andre ørepropper end Swimears. De beskytter mine ører, samtidigt med at jeg kan høre alting klart og tydeligt. Hvad mere kan man forlange?
“Rigtig gode. Sidder behageligt og der kommer ikke vand ind og man har ikke problemer med at høre. Hænger sammen, så de er ikke så nemme at miste. God beholder.”
(Margrethe P.)
“Efter at have svimmelhed blev forværret af øreinfektioner og svømning, troede jeg, at jeg skulle opgive svømning. Jeg prøvede ørepropper, som blokerer lyd, men det fik mig bare til at desorienteres, da mit syn også er affald. Ive taget til svømning og turdet ud i åbent vand, men troede, at alt dette skulle ændre sig. Disse er perfekte”
(gobbyshel)
“Vi købte for nyligt Swinears Junior hos Watery efter rigtig god vejledning på chatten. Vores datter må ikke få noget vand i det ene øre, så vi søgte de tætteste og bedste ørepropper, og de her virker bare!”
(Anonym)
Særligt ved rygsvømning, har vandet en irriterende tendens til at rende op i næsen. Det kan dog også ske ved alle andre stilarter. Men med en næseklemme, slipper du for den irriterende følelse af vand i næsen, der samtidigt gør det sværere at trække vejret rytmisk.
Herunder finder du den bedste næseklemme, der overhovedet findes.
Hvis du skal have én næseklemme, der er velegnet til både stævner og den daglige træning, skal du have en Watery næseklemme. Den kan bruges til både børn og voksne. Og så er den lavet i memory-plastik, så den selv tilpasser sig din næse og holder formen fra gang til gang.
Den passer altså helt perfekt, hver gang du skal bruge den!
Samtidigt er næsepuden dejligt blød, så huden på din næse, ikke bliver irriteret. Og det gør også, at den er overraskende komfortabel.
Når dit barn endnu ikke er helt tryg i vandet, kan en svømmevest være et godt stykke udstyr. Den giver nemlig opdrift i hele kroppen og erstatter derfor helt og holdent både svømmebælte og armvinger.
Samtidigt får dit barn også fuld bevægelsesfrihed i en svømmevest, som ikke ligefrem er tilfældet ved de alternative armvinger og svømmebælter.
Hvis du vil have en god svømmevest til dit barn, uden at skulle tømme bankkontoen, får du ikke en vest der er bedre, end en Beco Sealife svømmevest. Med sin skridtstroppe, er du sikker på, at vesten ikke uventet falder af. Og så kan du tage enkelte flydeelementer ud, i takt med at dit barn bliver en bedre og bedre svømmer.
Størrelsesmæssigt fås den i small og medium, hvor small er fra 12-18 kilo og medium er fra 18-30 kilo. Så dit barn skal alligevel op i seks års-alderen, før det vokser ud af sin svømmevest.
En Beco Sealife svømmevest er bare i en klasse for sig selv. Særligt når prisen bliver taget i betragtning.
“Malthe blev glad for vesten. Nu kan han ” svømme ” selv. Men desværre, pga corona krisen, har han jo ikke kunne kommet i svømmehallen. Så vi glæder os til det er overstået. Så skal vesten hurtigt komme i brug.”
(Marianne E.)
Hvis du vil have dit barns svømmevest med og at rejse, er det en fordel med en Splash About Go svømmevest. Den fylder nemlig markant mindre end markedets øvrige svømmeveste. Og det er uden at gå på kompromis med flydeevnen eller bevægelsesfriheden.
Dét som Splash About Go ikke har, som Beco Sealife har, er muligheden for at tage flydeelementerne ud. Og så har en Splash About Go heller ikke en skridtstroppe.
Men til at rejse med, er Splash About Go bare den bedste svømmevest til børn.
“Vesten kan holde min søn på 2½ år og 15 kg i vandet uden yderligere hjælp. Men han lægger dog ret ustabilt, så man skal holde ham i begge hænder. Hvis jeg slipper hænderne går der få sekunder, så ligger han på en uheldig måde med munden under vand.
Opdriften får vesten til at kravle op om ørene på ham, så jeg vil anbefale andre evt. at kigge på veste med snor forneden til at holde vesten nede.
Vesten er pæn og behagelig at have på, og har ikke hørt nogen klager over komfort.”(Esben M.)
En badehætte er et godt stykke udstyr, når du vil forbedre din hydrodynamik og beskytte dit hår mod klor. Derfor ser du også, at stort set alle svømmere bruger badehætte til både træning og konkurrencer.
Herunder finder du de to bedste badehætter jeg har testet. Den ene er til kort hår, imens den anden er beregnet til langt hår.
Med en Watery badehætte, får du en badehætte, der er utroligt alsidig. Den kan nemlig fint bruges til både banesvømning, træning, leg og plask. Og så er den beregnet til kort hår, men kan dog også bruges til lidt længere hår.
Badehætten er lavet i silikone, der har en rigtigt god holdbarhed. Det tåler nemlig at blive strukket meget og ofte, uden at revne. Og det er altså en stor fordel, når du skal bruge din badehætte til din daglige træning.
En Watery badehætte er tilpas rummelig indvendig, uden at være for stor udvendigt. Den danner derfor et godt skjold rundt om dit hoved, så vandet kan glide lige forbi uden forhindringer. Og det gør altså, at du oplever en mindre vandmodstand og dermed svømmer hurtigere.
Selvom prisen endda er ret lav, er den fuldt ud på højde med kvaliteten på de badehætter, du finder fra mærker som Speedo og TYR. Og det er altså også en klar fordel, der gør en Watery badehætte til den bedste, du kan købe.
“Jeg er super glad for min badehætte. Jeg købte ny da mit hår ikke kunne være i den gamle men det kan den i Watery badehætten, den passer perfekt☺️”
(LINE L.)
“Min datter er meget glad for sin Watery badehætte. Den er nem at få på og sidder behageligt! Og hun er vild med logoet 😊”
(Mette H)
Hvis du er en af de svømmere, der har langt hår, har du brug for en badehætte, der er designet til at kunne gemme en større mængde hår væk. Og det er lige præcis hvad denne Watery badehætte til langt hår gør.
Kvaliteten er den samme, som modellen til kort hår. Bare med mere indvendigt plads, så alt dit hår kan være indenunder. Silikonen er derfor slidstærk, den sidder godt på hovedet og er samtidigt meget prisvenlig.
Den bedste badehætte til langt hår, for både elitesvømmere, motionssvømmere og dem der bare skal mærke velværen fra vandet.
Et håndklæde er ikke bare et håndklæde. Det skal først og fremmest kunne tørre dig. Men som svømmer, skal du ofte have dit håndklæde liggende i svømmetasken i flere timer af gangen. Og det er ikke særligt smart, når først håndklædet er blevet vådt efter brug.
Og her kan et microfiber håndklæde hjælpe dig. Det suger nemlig ikke vand på samme måde som et traditionelt håndklæde. Det er derfor hurtigttørrende og kan bruges flere gange, før det skal vaskes. Og så føles det faktisk også markant mere komfortabelt at tørre sig med et microfiber håndklæde.
Herunder har jeg derfor samlet de to bedste microfiber håndklæder, jeg har testet. Det ene er perfekt til svømmere, imens det andet er perfekt til strandturen.
Når dit microfiber håndklæde skal bruges i sportslige henseender, får du ikke et håndklæde der er bedre, end et Arena Halo mikrofiber håndklæde. Størrelsen er med sine 145×90 centimeter nemlig på størrelse med et traditionelt håndklæde, så du har nemmere ved at tørre dig.
Arena Halo Mikrofiber håndklædet er helt suveræn, når det handler om ikke at suge vand til sig. For i stedet for at suge, skubber den i stedet vandet af din krop. Og det gør at håndklædet kan bruges flere gange og at du ikke skal bære rundt på et vådt håndklæde i din svømmetaske resten af dagen efter morgensvømning.
Ganske enkelt, så er et Arena Halo mikrofiber håndklæde, bare det bedste håndklæde til svømmere og andre sportsfolk.
“Endnu et fedt håndklæde til samlingen. De gør bare svømme livet så meget nemmere frem for almindelige håndklæder”
(Zarajane n.)
“Perfekt til svømmestævner og træning, nemt at have med sig.”
(Betina j.)
Når du skal ud at rejse, skal du sikkert også på stranden. Og her vil det være godt med et ekstra stort håndklæde, du kan bruge som liggeunderlag ved hotellets swimmingpool eller på stranden i det varme strandsand.
Og her er et Watery hurtigtørrende håndklæde helt perfekt. Med sine 160×80 centimeter, får du et microfiber håndklæde, der er på størrelse med et traditionelt håndklæde. Og så er det også mere end stort nok til at tørre sig i, når du kommer op af vandet.
Håndklædet er lavet i samme størrelse som et almindeligt håndklæde, men kan foldes til at fylde 1/4 af et normalt håndklæde, hvilket er praktisk hvis håndklædet skal med på farten i tasken.
En ekstra bonus ved dette håndklæde, er at det er sandafvisende. Når du har tørret dig og efterfølgende ligger håndklædet i sandet, klistrer sandet derfor ikke fast på det. Og det er altså bare super lækkert, når du skal pakke alle dine strandting i tasken.
På trods af ikke at være et microfiber håndklæde i ordets forstand, får du altså et håndklæde, der har nøjagtigt de samme egenskaber. Det er let. Det tørrer hurtigt. Og så er det dejligt stort!
Jo mere udstyr du har, jo sværere er det at holde styr på det hele. Og det er her en svømmetaske og et svømmenet kommer ind i billedet. Og netop en svømmetaske og et svømmenet, gør det samtidigt markant nemmere, at transportere dit udstyr frem og tilbage mellem træningerne og stævnerne.
Som udgangspunkt kan enten en svømmetaske eller et svømmenet være nok, til at holde styr på alt dit svømmeudstyr. Men der er dog alligevel et par forskelle, der gør, at de primært er beregnet til to forskellige formål.
Derfor er det min anbefaling, at du bruger svømmetasken og svømmenettet til de former for udstyr, jeg har listet op herunder:
Hvorfor ikke opbevare mit teknikudstyr i min svømmetaske, spørger du måske? Det er fordi dit udstyr ofte vil være vådt efter brug. Og da en svømmetaske ikke har drænhuller i bunden, er det ikke det mest praktiske, at gemme dit våde udstyr deri.
Det har et svømmenet til gengæld. Og det gør, at svømmenettet er markant mere beregnet til dét formål.
Skal du købe svømmeudstyr i en god kvalitet, er der ét sted, jeg anbefaler at gøre det. Og det er på Watery.dk. Med personalets baggrund i elitesvømning, ved de nemlig rigtigt meget om betydningen af det rigtige svømmeudstyr. Og så har de altså også det bedste udstyr fra de bedste mærker, i deres sortiment.
Derudover har de dag-til-dag levering og yderst rimelige priser. Og så er deres trustscore på Trustpilot helt i top, så det er tilmed også et godt og trygt sted at handle.
Derfor anbefaler jeg Watery, når du skal købe svømmeudstyr!